Dette emne
Leasy - Nedslag i månedlig ydelse

Leasy - Nedslag i månedlig ydelse

29-11-2016 08:41
Bergens
Hej Alle

I sin tid da jeg var yngre og ikke særligt vidende omkring min økonomiske situation, dummede jeg mig ved at oprette produkter på afbetaling hos leasy, det endte med at jeg fik en gæld på 66.000 og mine månedlig afdrag på 720,- kr. Situationen var den at jeg skulle selvfølgelig have endnu mere, og faldt derfor for at deres sælgers tilbud om endnu flere produkter "fordi jeg var jo deres gode kunde som de sagde" det endte ud i at den samlede kredit nu udgjorde 125.000 med en månedlig ydelse på 1.806,- kr.

Nu er min situation den, at jeg har fået betalt gælden ned fra 125.000,- til 64.000 om måneden, jeg er blevet kronisk syg med sklerose og kan ikke længere have et job, jeg er i ressourceforløb 1-5 år, i kommunen hvor jeg modtager 12.034,- om måneden efter skat i ressourceforløbs ydelse, jeg har været så fornuftig at ringe til leasy, samt at dokumentere forholdende for dem, og spørge om vi ikke kunne gå tilbage til ordningen om de 720,- som jeg betalt da gældend kun var 66.000,- det er jeg blevet nægtet, de fastholder at de skal have 1.806,- hver måned, og er således ikke villige til at lade mig gå ned i månedlig ydelse. kan de det? må de det? er der nogen lov omkring afdrag på gæld? er der i det hele taget noget som jeg kan gøre for at få en aftale med dem om en lavere ydelse? Jeg er kreditværdig, da jeg ikke står i rki, hvad kunne mine muligheder være?

På forhånd tak for svar, Jørgen
29-11-2016 08:43
test
Tal med din sagsbehandler og advokat vagten eller gældsrådgivning i din kommune.
29-11-2016 09:41
Michael
Nej, Leasy er naturligvis ikke forpligtet til at lade dig gå ned i ydelse og det er sådan slet heller ikke løsning på noget som helst. Din rente er formentlig så høj, at hvis du betaler 720 kr/md så dækker det stort set kun renterne hvorved du kommer til at betale på gælden resten af dit liv. Det giver naturligvis ingen mening for andre end Leasy.

Sælg så meget af det Leasy-skidt du har købt som overhovedet muligt (og evt. andre ejendele) og brug alle de penge du får ind som ekstraordinære afdrag. Derudover skal du naturligvis skære ned alle andre steder i budgettet.

At du skulle være kreditværdig blot fordi du ikke står registreret i RKI er en kæmpe misforståelse. Kreditværdighed afhænger af evnen og viljen til at afdrage en gæld. RKI-registreringen er blot en indledende "stopprøve". Ud fra de tal du oplyser er du langt fra at være kreditværdig.
29-11-2016 09:41
morsdreng
Det vigtigste er, at du har tag over hovedet, tøj og noget at spise. Hvis du efter at have betalt husleje og afsat et rimeligt beløb til kost, tøj og andre nødvendige udgifter ikke kan betale LEASY, er du nød til at stoppe med at betale dem. Det er trods alt vigtigere at du har til husleje og et rimeligt beløb dine øvrige nødvendige udgifter end at du betaler til LEASY.

Det bedste vil selvfølgeligt være, at du kan få en aftale med LEASY om betaling af et månedligt beløb der giver dig plads til dine øvrige rimelige udgifter. LEASYs rente er 20% eller højere, så den månedlig betaling på 720 kr. som du foreslår, vil IKKE engang kunne dække den løbende rente på gælden. Det er sandsynligvis derfor at LEASY afviser dit forslag. Kan du kun afse 720 kr. om måneden til LEASY, kan du over 5 år kun afvikle og forrente mindre end ½-delen af den nuværende gæld.

Det er kun én der afgør om du kan låne penge, ydelsens størrelse og/eller om denne kan nedsættes samt om man vil medvirke til en akkordløsning, det er långiver LEASY og ingen andre.

Mit råd vil sandsynligvis få andre debattører til at reagere negativt. Der er IKKE tale om at du skal leve højt på dine kreditorers bekostning, men hvis du efter betaling af husleje og afsætning af et rimeligt beløb til kost og andre nødvendige udgifter ikke har det månedlige beløb som LEASY kræver, har du efter min mening intet valg. Sættes sagen på spidsen, kan din betaling til LEASY i yderste konsekvens få den betydning,, at du står uden bolig og uden mad på bordet.

Har du ikke mod på at stoppe med at betale LEASY kan du følge ovennævnte råd og kontakte en gratis privat gældsrådgivning, som evt. kan forhandle en såkaldt akkordløsning på plads, hvor du betaler så stor en del af gælden til LEASY som du har mulighed for (f.eks. 50% jfr. ovennævnte), hvorefter den resterende del af gælden slettes.

Advokatvagten giver kun mundtlige råd og vurderinger og kan derfor IKKE kontakte LEASY på dine vegne. Hold dig langt væk fra de private gældsrådgivninger som kun yder hjælp mod betaling og ret kun henvendelse til de gratis almennyttige gældsrådgivninger, som der findes en del af rundt omkring i landet.
29-11-2016 10:49
Michael
Trådstarter har trods alt købt for 125.000 kr. hos Leasy hvilket i sig selv er helt vanvittigt så der MÅ dog være en hel del af dette der kan sælges. Kan det indbringes måske 15-20.000 kr. er det trods alt en ret så stor ekstraordinær indfrielse.

At standse betalingerne skal altid være absolut sidste "løsning" eftersom det reelt ikke ER en løsning, men blot en måde at overleve på.
11-10-2017 02:33
Thomas (246)
Jeg er selv havnet i noget lignende som dig ..og kan kun sige kort til alle der tænker leasy Hold jer langt væk de bliver jeres livs marreidt ....elektronik koster intet i dag. Vær smart spar op et halvt år og du vil gøre dig selv en tjeneste både økonomisk og hvad fremtidens frustrationer angår ....undgå leasy og alle deres firmaer de tager kort sagt prøven på dig