Sælgers bank accepterer ikke handel.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • StinschenForfatter
    Indlæg
  • #96026
    StinschenForfatter

    For knap 1,5 uge siden underskrev jeg og sælger købskontrakt på hus, det skal overdrages torsdag d. 1-3, men sælger har ikke underskrevet skøde, fristen på dette var i går; ejendomsmægler har lige oplyst mig om, at der er “problemer" med accept fra sælgers bank. Jeg får muligvis ikke lov at overtage huset som skrevet og accepteret i underskrevne købsaftale, hvis fortrydelsesfrist i øvrigt er overskredet. Der er bestilt flyttebil og min nuværende bolig er opsagt.

    Jeg fandt dette på Ret & Råd:
    “Købsaftalen er et detaljeret dokument, som beskriver selve handlen. I aftalen står, hvem køber og sælger er, oplysninger om boligen, prisen og overtagelsesdagen samt alt, hvad parterne i øvrigt er blevet enige om. Købsaftalen fungerer som en kontrakt med sælger om køb af ejendommen. Når købsaftalen er underskrevet, har køber ret til at fortryde handlen i op til 6 hverdage. Gøres det brug af fortrydelsesretten, skal køber dog betale 1 % af købesummen til sælger. Sælger har ikke mulighed for at fortryde, når han først har skrevet under."

    Jeg kan intet finde på nettet om denne problematik.

    Hvordan forholder jeg mig?

    #228954
    morsdrengForfatter

    Der er indgået en bindende handel når både sælger og køber har underskrevet købsaftalen. Det fremgår ikke klart af dit indlæg, om sælger også har underskrevet købsaftalen. Skøde er kun noget man laver for at handelen kan tinglyses.

    Ifølge. “forbrugerbeskyttelsesloven" har KØBER en fortrydelsesret på 6 hverdage. Derudover kan der i købsaftalen være medtaget forbehold om at aftalen er betinget af KØBERS advokats eller banks godkendelse inden i en nærmere angivet frist. At sælger underskriver med forbehold af sin advokats eller banks godkendelse er teoretisk muligt, men ikke sædvanlig.

    En mere nærliggende forklaring på problemet er nok, at sælger skylder mere på ejendommen end hvad han kan indfri med provenuet fra salget til dig. Er dette tilfældet, kan ejendommen kun sælges med panthavernes tilladelse/accept og hvis dette ikke er muligt, er eneste løsning tvangsauktion, hvor gælden med prioritet udover budsummen vil blive slettet.

    Er der indgået en bindende aftale/handel kan der gøres et erstatningskrav gældende mod den som ikke opfylder aftalen. Er ejendommen overbelånt og skylder sælger mere end hvad huset kan sælges for, får du næppe noget ud af et erstatningskrav mod sælger. Det kan heller ikke udelukkes at du kan have et erstatningskrav mod mægler, idet denne ikke bør medvirke til et salg som ikke kan dække gælden i ejendommen UDEN en forudgående accept fra de udækkede panthavere.

    Sagen er for alvorlig og hastende til at du kan få råd på dette forum. Kontakt omgående en advokat med kendskab til ejendomshandel som kan tage sig af det videre forløb.

    PS. Du har 3 mdrs opsigelse på din lejlighed, som du derfor først skal fraflytte den 1.6. så du kommer ikke til at skulle bo på gaden. Du kan evt. overveje at tilbagekalde din opsigelse, hvis muligt.

    #228956
    StinschenForfatter

    Sælgere (skilt par) har skrevet under på købsaftale. Sælgere kommer ud med et underskud på omkring 350.000. Sælgere har hver deres bank – og andet realkreditinstitut end jeg; det vil ikke godkende handlen pt.

    Jeg undrer mig over, at man i det hele taget underskriver en bindende kontrakt, på et hussalg, uden at have taget sine forholdsregler; være sikker på, at en handel kan gennemføres.

    Mægler har heller ikke været helt gennemsigtig, han har tværtimod givet udtryk for, at alt kørte på skinner; jeg måtte selv tage fat i ham efter mistanke, da jeg bemærkede, at der ikke var underskrevet på tinglysning.dk.

    Tak for dit svar.

    #228958
    morsdrengForfatter

    Så er forklaringen den jeg har givet

    Gå til advokat som kan klare resten, der er efter alt dømme også fejl hos mægler som ikke bør medvirke til en underskudshandel uden accept fra de udækkede panthavere.

    En fornuftig bank vil erfaringsmæssigt acceptere en underskudshandel hvis huset sælges til markedsprisen. Det er straks værre med private panthavere.

    #228960
    StinschenForfatter

    Jeg har Lollands Bank/Totalkredit, det har den ene sælger også, den anden sælger har Nordea.

    #228962
    morsdrengForfatter

    Selv om sælgerne er skilt og nu har hver sin bank, er det næppe de 2 forskellige banker som har pant i ejendommen, men den bank som de begge brugte mens ægteskabet bestod.

    Hvem de enkelte banker og kreditforeningerne er g om de afviger fra sælgers har ingen betydning for sagen. I øvrigt startede du med at oplyse, at det var sælgers bank som ikke ville godkende salget mens det senest lader til at være kreditforeningen.

    Kontakt nu en advokat – vi kommer ikke længere her.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.