Dette emne
Huskøb trods offentlig gæld

Huskøb trods offentlig gæld

30-11-2017 13:32
UffeTyp
Hej

Jeg er en mand i 30’erne som har haft egen virksomhed for 5 år tilbage. Jeg er her endt ud med en stor gæld til skat på 600.000kr.
Jeg har i første omgang forsøgt gældsnedsættelse. Dette har jeg netop fået afslag på. Jeg har dernæst lavet en betalingsaftale med skat på 2000kr om måneden.

Ligesom så mange andre familier (2 voksne og to børn) har vi et ønske om egen bolig. Vi bor i et lejet hus på nuværende tidspunkt. Vi giver 7500kr i leje. Det har vi gjort de sidste 3 år uden problemer. Vi har begge sikre jobs. Vi har en samlet indtægt på 600.000kr før skat. Jeg har ingen gæld i banken. Har noget SU-lån.

Min kæreste har heller ingen gæld, og vi har sparet 80.000kr op til et evt. Huskøb.

Mit spørgsmål går således: er det muligt for min kæreste at købe et hus, uden at jeg står som medejer? Jeg vil udelukkende skal medvirke til at afdrage på huset og naturligvis bo der.
Vi er ikke gift, og vi ved ikke om det er en fordel eller ulempe.

Jeg har tænk at vi i første omgang venter 1 år og viser banken at vi kan afvikle på gæld og samtidig få det hele til at køre rundt.

Vi bor i et område hvor man godt kan få et fornuftigt hus til 1,3-1,5 mio.

Vi har lidt brug for nogle gode råd.

Mvh Uffe
30-11-2017 13:34
UffeTyp
* Vores bil er også betalt ud
30-11-2017 14:29
morsdreng
For det første, dækker din månedlige betaling af 2.000 kr. kun renten på din gæld til SKAT på 600.000 kr,. som derfor slet ikke nedbringes. Det eneste du får ud af at betale er, at SKAT undlader at inddrive sit tilgodehavende ved. lønindeholdelse eller udlæg i dine aktiver. Er du ejer eller medejer af bilen eller opsparingskontoen, vil SKAT kunne foretage udlæg i den del heraf som du ejer.

For det andet, taler sund fornuft imod at man anskaffer sig aktiver så længe man har en stor uafklaret gæld og sådan vil dine kommende långivere, kreditforening og bank, også set på det. Både din og dine kreditorers risiko er, at det vil være umuligt for dig og familien at betale de nødvendige leveomkostninger og faste udgifter, herunder også lån og udgifterne vedrørende et hus, når du også skal både forrente og afvikle din store gæld til SKAT. Før eller senere skal du også afdrage på gælden til SKAT, som du i dag kun forrenter, men slet IKKE afvikler.

For det tredje, ændrer det ikke på situationen, hvis huset købes i din samleverskes navn. Hun kan IKKE betale udgifterne til huset alene, og derfor vil både kreditforening og pengeinstitut forlange, at du også medhæfter for gælden i huset. En medhæftelse for gælden UDEN at du også er medejer kan kun frarådes. Det eneste du opnår er, at SKAT ikke kan foretage udlæg i et hus som du ikke er ejer eller medejer af. Risikoen grundet din store gæld vil fortsat være til stede, hvorfor intet ”normalt begavet” pengeinstitut vil medvirke til en sådan løsning.

Glem alt om køb af hus, både i dit eget, din samleverskes navn eller i fællesskab.

Bedste løsning er, få SU-lånet betalt hurtigst muligt og stift IKKE ny gæld, da begge kan forhindre offentlig gældssanering. Når dette er sket kan du søge offentlig gældssanering, hvor det næppe er en ulempe at gælde hidrører fra en selvstændig virksomhed
30-11-2017 14:52
morsdreng
Med den aktuelle rente som er gældende for gæld til det offentlige, dækker din månedlige betaling kun en del af den årlige rente. Din gæld vil derfor hverken blive afviklet eller holdt på uændret niveau, men vil i stedet stige.
30-11-2017 15:34
UffeTyp
Så du foreslår at der afvikles med mere?

Har man hørt om rentestop indenfor det offentlige?
30-11-2017 16:08
morsdreng
Alene den årlige rente af 600.000 kr. udgøre mere end det dobbelte af hvad du betaler i dag. Skal du afvikle gælden over 10 år bliver det løseligt beregnet mindst 7.500 kr. månedligt. Betaler du 6000 kr. månedligt vil løbetiden blive ca. 15 år. Jeg foreslår IKKE at du skal betale mere, da jeg anser det for umuligt, at du kan afvikle og forrente gælden til SKAT ved siden af dine øvrige udgifter.

Du oplyser at du uden resultat har søgt om nedsættelse af din gæld til skat. Et stop for eller en nedsættelse af renten er også udtryk for en nedsættelse af gælden, så mon ikke dette også har været behandlet i samme omgang.

Glem alt om dine planer. Stift IKKE ny gæld og få betalt SU-gælden ud hurtigst muligt. Så ma<n du måske få offentlig gældssanering af din skattegæld.
30-11-2017 16:33
UffeTyp
Det er planen at jeg det næste år eller to viser overfor skat at jeg vil afdrage på gælden. Jeg vil samtidig afdrage på SU gælden, og så vil jeg søge om nedsættelse igen.

De gav følgende grunde til at jeg ikke fik nedsættelse:
Gælden var ikke gammel nok.
Jeg har ikke afdraget på gælden.
Jeg har stiftet ny gæld. Den er jeg så ikke enig i.
30-11-2017 19:41
thsv
Renten på gæld til det offentlige er så vidt jeg ved 8,05% og altså 48.300 kr årligt ved en gæld på 600.000 kr, ydelsen nu er altså ret præcist halvdelen af den tilskrevne rente.

Morsdreng overdriver ydelsen, der kræves ved de 8,05%:
10 år er lidt under 7.300 kr om måneden,
,mens 15 år kræver ca. 5.750 kr om måneden
I Luksusfælden ville de sige at du sparede ca. 160.000 kr i renter ved at hæve ydelsen fra de 5.750 til de 7.300 kr om måneden.

Trådstarter bør nok hæve ydelsen til mindst 4.500 kr om måneden samtidigt med at SU-lånet afdrages planmæssigt, hvis det er muligt.