Dette emne
Hvad ville I gøre?

Hvad ville I gøre?

16-11-2017 17:04
Elkam
Hej alle,

Jeg står og skal købe hus her pr. 1/1-2018.

Kreditvurderingen er 2.500.000 kr. - jeg har cirka 700.000 kr. i udbetaling.

Jeg har mulighed for at låne 100.000 kr. som rentefrit anfordringslån, hvorfor jeg synes en boligkredit/proiritetslån kunne være interessant? Jeg har kigget på Nordea og de har noget de kalder for Nordea Prioritet SDO med en rente på 3,7%.

Min økonomi tillader at jeg har en månedlig ydelse på 8.000 kr./md.

Jeg overvejer at have Nordea Prioritet SDO afdragsfrit på 100.000 kr., så det rentefrie anfordringslån går ind og dækker denne ydelse.

Jeg er lidt i tvivl om jeg skal vælge et alm. 2% obl.lån på 30 år for de resterende 1.700.000 kr., og så afdrage på Nordea Prioriteten eller om jeg skal vælge en lidt kortere løbetid på obl.lånet eller om jeg er ude i noget to-lags belåning.

Har I nogle foreslag?

Elkam
17-11-2017 17:32
Bozga
Jeg ville vælge et bankboliglån hos Jyske Bank. Det er klart billigere.
18-11-2017 08:22
thsv
Drop prioritetslånet, det kan simpelthen ikke betale sig i det nuværende marked.
Din belåning er for lille til at 2-lagsbelåning giver mening i min verden.
Men stor nok til at satse på senere rentestigninger og konverteringsmuligheden eller beholde den kendte rente på 2%.
1,8 mill. uden noget 1,5% stempel at overføre koster ca. 6.600 kr netto om måneden med det korrekte rentefradrag, idet Nordea desværre regner med den forkerte sats på de første 50.000 kr pr. person.
Bruttoydelsen er ca. dine nævnte 8.000 kr om måneden, så jeg ville blot vælge dette lån og spare lidt op hver måned da der typisk kommer flere udgifter end man regner med fra start af.

Kig på RDs beregner, der regner med korrekt værdi for rentefradraget, så kan du se hvor lidt man sparer ved de risikable lån med variabel rente.
18-11-2017 09:51
Elkam
Tak dit for svar thsv :)

Så du mener at gevinsten ved konvertering senere hen er højere end det jeg kan spare i renter for 100.000-150.000 kr. ved prioritetslånet?

Hvad er det der er forkert ved Nordeas beregning af rentefradraget?
20-11-2017 18:32
thsv
Hvor fik du pludselig de 150.000 kr fra, du skrev kun om 100.000 kr, som til med er til højere rente end 2% lånet, selv når man tager hensyn til adm.bidrag.
Selv ved Tests rentesats på prioritetslånet ville jeg fravælge dette, da det er langt dyrere end et F-kort lån eller Jyske F1.

Den gn.snitlige værdi af rentefradraget er stadigvæk 33,6% for de første 50.000 kr pr. person, men det udregnes i 2017 som 27,6% + 6% og det er de sidste 6% Nordea og andre glemmer. I 2019 vil staserne for øvrigt være 25,6% og 8%, men herefter stopper ændringerne, ihvertfald indtil videre.

Ved 1,8 mill. i 2% er renterne omkring 4.300 kr om måneden og så vil 6% i forskel jo være 258 kr i fradragets værdi.
Denne regnefejl gør jo faktisk at Flexlånene ser billigere ud i forhold til det fastforrentede lån end det i virkeligheden er.
Ved F5-lån er renter og bidrag under 1.500 kr om måneden, så kun små 90 kr i regnefejl der.
20-11-2017 21:29
Elkam
De sidste 50.000 kr er en option - udganspunktet var at jeg havde mulighed for at låne 100.000 kr. som rentefrit anfordringslån, men der er mulighed for 150.000 kr.

Jeg har overvejet at lave en 50/50 med 2% obl.lån over 30 år og kort rente - men jeg er usikker på om min økonomi kan klare at der kommer rentestigning på den del der er kort rente. Dette taler selvfølgelig for at vælge rente 2% obl.lån over 30 år.
22-11-2017 11:30
thsv
Kig på ydelserne efter skat for de 2 lån på RDs beregner, den er ganske lille, da 2% lånet har langt mindre afdrag de første år.
F-kort vil for øvrigt være dyrere end 2% lånet, selv ved kort rente på blot 2% i gn.snit pga. det højere adm.bidrag som over de 30 år er væsentligt højere end det indledende kurstab på 2% lånet.
Oprettelsesomk. for et prioritetslån + RK-lån ovenpå er alt for høje til at retfærdiggøre et sådant lån.
Og vil gøre adm.bidrag på RK-lånet dyrere, da SDO-lånet skal ligge som 1. prioritet for de 3,7% i rente (sic!).

Lidt bedre beskyttelse mod stigende rente gav RDs T-lån, men disse er typisk dyrere netto end det fastforrentede lån i de første år, hvis de skal yde beskyttelse mod stigende rente, da man typisk fastsætter samme bruttoydelse.

Du kan evt. overveje Jyske F1 i kombination med 2% 30 år, idet sidstnævnte skal være 1. prioritet pga. afdragsstrukturen.