Realkreditlån samt prioritetslån

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Michael PTForfatter
    Indlæg
  • #96333
    Michael PTForfatter

    Hej

    Jeg prøver at finde ud af, om jeg skal optage et prioritetslån sammen med vores realkreditlån eller om vi skal gå fuld realkredit.

    Jeg har snakket med min bankrådgiver omkring et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag til køb af bolig, og han foreslog, at vi samtidig optog et prioritetslån for ca. 10%, og finansierede 65% med realkredit. De 25% lægger vi selv.

    Vi har et stort rådighedsbeløb efter optagelsen af lån, og så vidt jeg forstod, var hans argument, at vi kunne afdrage hurtigere, hvis vi optog prioritetslånet end hvis alt var i et realkreditlån. Samtidig kunen vi så have penge til rådighed i en fart, hvis der skulle ske noget istandsættelse eller andre større udgifter (huset er ikke så gammelt – 15 år – så jeg forventer ikke de store udgifter til istandsættelse, men man ved jo aldrig).

    Er hans argument korrekt forstået? At vi samtidig med at vi afdrager på realkreditlånet kan nedbringe prioritetslånet i den fart, som vi selv bestemmer?

    Og hvad er ulemperne ved at optage et prioritetslån ved siden af et realkreditlån? Jeg går ud fra, at der skal betales yderligere omkostninger i forbindelse med lånetableringen, at renten er højrere på prioritetslånet samt variabel. Jeg har endnu ikke modtaget tilbuddet.

    Fordelen for os, som jeg ser det, vil være, at vi kan nedbringe gælden hurtigere i vores eget tempo.

    Har jeg nogenlunde forstået, hvad jeg skal tage stilling til?

    På forhånd tak for hjælpen.

    #231536
    testForfatter

    Synes i grunde du beskriver det meget godt . Ja der er fordele ved et prioritets lån og de ulemper du beskriver. Man kan vel nærmest sige at jo længere tid du har brug for at trække på prioritets lånet jo dårligere ide er det.

    #231537
    NøragerForfatter

    Hvorfor ikke hoppe under 60% på realkreditlånet, og dermed spare 0,31% i bidragssats?
    Jeg gjorde det for nylig. Omlagde en del af lånet til prioritet, for at få belåningen ned under 60% på realkreditlånet.
    Derudover kan jeg frit hæve/indsætte på prioriteten så jeg ikke skal betale renterne af alt indestående på andre konti. Det er pt. 75.000 jeg ikke betaler renter af.

    #231538
    Michael PTForfatter

    Tak til Jer begge for svar og input.

    Rådgiveren anbefalede max 10% i prioritetslån, og vi har ikke de sidste 5% i kontanter. Måske vi kan forhandle boligen ned, og på den måde måske komme under de 60% realkredit.

    I princippet ved jeg ikke, hvorfor han sætter grænsen ved max 10% i sin anbefaling.

    #231539
    Chris Faldt NøragerForfatter

    Nej det lyder da også lidt underligt med de 10%…
    Jeg tog jo de 20% over på prioriteten. Det burde du insistere på, i det mindste at han laver en beregning på.

    #231680
    Finn og Lene IngvordsenForfatter

    Vi har et realkreditlån 2.020.000kr 2% restløbetid 26år.
    et boliglån på 430.000kr restløbetid 20år.

    Er det ikke en god ide at optage et 1,5% realkreditlån, og lægge de 2 lån sammen på et 30 årig lån.
    vores plan er vi skal blive boende i mange år endnu, vi er begge 54 år
    er der nogen der har et godt råd Tak
    mvh
    lene og finn ingvordsen

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.