Merkur Andelskasse

Giv dine penge mening

Filialer
3
Medarbejdere
96

Hvem er Merkur?

 

Hvad laver dine penge, når du ikke bruger dem? Det betaler sig at investere i en bedre verden.

Merkur Andelskasse har været frontløber for bæredygtig udvikling og social ansvarlighed indenfor bankdrift siden 1982. Det har vi tænkt os at blive ved med at være. I Merkur får du naturligvis den service og de produkter, du normalt forventer af en bank. Men du får også meget mere.

I Merkur bliver du en del af et værdibåret fællesskab. I vores kundemagasin og på vores digitale platforme deler vi nyheder og historier fra vores kunder og fra andre, der bidrager til den store omstilling. Ikke bare fra Danmark, men fra hele verden. Merkur er en del af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 50 værdibaserede banker på alle kontinenter.

Merkur er en andelskasse. Vi er en demokratisk ejet virksomhed, som primært er ejet af vores kunder. Det giver et stærkt fællesskab, fordi vi har et fælles ønske om, at det skal gå andelskassen godt, samtidig med at der skal være gode forhold for vores kunder, som andelshaver får du stemmeret på generalforsamlingen og alle andelshavere har én stemme uanset antallet af andele.