Nyt om renter – Marts 2017

Den amerikanske centralbank (FED) hævede den 15. marts renten med 0,25 procent. Det var måske den mest forventede og bedst annoncerede rentehævning i mange år. Forud for renteforhøjelsen havde adskillige folk fra FED annonceret, at en renteforhøjelse var mere end almindeligt sandsynlig. Reaktionen i markedet var også nærmest faldende renter, fordi hævningen var udramatisk og næsten undskyldende. I markedet er det stadig priset ind, at renten skal sættes op yderligere to gange i 2017.

 

Hvad er normalt?

I medierne læser og hører man ofte udtrykket ”en normalisering af renten”, men hvad er normalt?

I 1970’erne var en rente over 20 procent ikke unormalt, i 1980’erne var en rente på 12 procent nærmest et slagtilbud, og i de sidste 15 år før den finansielle krise var den 30-årige realkredit rente mellem fem og ti procent. Hvad der menes med normalisering, er derfor afhængig af, hvad man ser det i forhold til.

Siden den finansielle krise, der snart ligger ti år tilbage, er der sket en række ting i verden, samfundet og økonomien, der betyder, at en normalisering af renten ikke nødvendigvis er lig med en tilbagevenden til de 5-10 procent vi havde i 1990’erne og nullerne. For at renten skal stige, kræver det blandt andet, at efterspørgslen efter penge stiger, og/eller udbuddet falder. Centralbankerne gør for tiden deres til at sikre, at udbuddet ikke falder, men der er heller ikke så meget, der tyder på at efterspørgslen står overfor at stige. Læs i de nedenstående afsnit hvorfor.

 

Færre unge lånere

Unge i etablerings- og børnefasen har historisk lånt penge, men dem er der markant færre af i dag. I 1966 blev der i Danmark født 88.332 børn, mens der i 1988 blev født 58.844 børn – cirka 30.000 færre børn. Dem fra 1966 er etableret og er ”opsparer” med afdrag på gæld og opsparing til pension. Dem fra 1988 har cirka den samme alder som gennemsnittet for førstegangsfødende og burde derfor være på lånemarkedet til hus og bil med plads til børn. Men forskellen i antal personer fra 1966 til 1988 udgør et markant skift i udbud og efterspørgsel efter penge.

 

Etablering af produktion koster mindre

Da industrisamfundet var på sit højeste blev der bruget meget kapital/penge til at etablere produktion. For eksempel for at kunne levere varer til de mange født i 1966. Nu om dage etableres rigtig mange nye arbejdspladser i service og/eller IT. Det kræver ikke tilnærmelsesvis så mange penge at lave en app som at lave en fabrik, og appen kan hurtigt blive mere værd end fabrikken.

Det kan derfor være vanskeligt at få øje på, hvor efterspørgslen efter penge skal komme fra de første 15-20 år. Dem fra 1966 vil være på arbejdsmarkedet 15 til 20 år endnu, og på grund af de små årgange fra 1980’erne og det stigende antal ældre, vil deres arbejdskraft også være efterspurgt. Deres opsparing vil derfor være ”til rådighed” i lang tid endnu.

En ”normalisering” af renten kan derfor nemt vise sig at betyde, at den 30-årige realkreditrente stiger fra to til fire procent, og at korte renter blot holder op med at være negative.

 

Afventende stemning i markederne

I de finansielle markeder er der for tiden en afventende stemning. Det er som om, alle forventer, at der skal ske noget, men ingen ved, præcis hvad det er. Der er også nok at tage af på hylden over potentielle ”forstyrrelser”:

• Le Pen i Frankrig og valg i Tyskland
• Trump, der ser ud til at have meget vanskeligt ved at få noget vedtaget
• Engelsk EU-exit og skotternes muligheder i den forbindelse
• Catalansk ønske om løsrivelse fra Spanien med UK og skotterne som argument
• Russerne og deres betydning for forsvarsudgifter og stabilitet
• Underfinansierede pensionsordninger i USA

 

En del er gået short

Med stigende rente i FED og usikkerhed om snart sagt alt hvorfor er den amerikanske 10- årige rente så stadig på samme niveau som i det meste af 2014 og 2015? Her skal man nok ikke undervurdere, at der efter stigningen fra 1,50 til 2,35 procent efter valget af Trump, er en hel del af dem, der ikke tror på rentestigning, der har positioneret sig efter det (er gået short i renter), og som derfor er med til at holde renten nede.

Hvis vi ser på forventningerne til renten, er det stort set kun forventningen til de lange renter i 2018, der er steget, resten er nærmest uændret.

 

Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland.

Data per 27-03-2017