Nyt om renter – Januar 2017

Nyt om renter - Januar 2017

Nyt om renter januar 2017

Den endelige reaktion på Trumps valgsejr blev, at aktierne er steget, og det er renterne også. Den amerikanske centralbank satte – helt som ventet – renten op i december og annoncerede samtidig, at de forventer tre forhøjelser af renten i 2017. Trump har gjort sig i ejendomsbranchen, og de kan generelt godt lide lave renter, så måske han også vil have en holdning til antallet af renteforhøjelser.

Den amerikanske ti-årige statsrente er i dag således cirka 2,4 procent, mens den var 1,6 procent før valget af Trump. Den tilsvarende tyske rente er steget fra cirka 0,13 procent til cirka 0,34 procent.

Den amerikanske økonomi har det, målt på nøgletal, ganske godt. Væksten er rimelig, og arbejdsløsheden er lav. Der er endnu ikke nogen nævneværdig inflation, men det er nemmere at se fremtidig inflation nu end i lang tid.

 

Hvad vil Trump?

Den altoverskyggende usikkerhed er imidlertid, hvad Trump vil gøre. Han har sagt, at han vil sænke skatten, men ikke hvordan det skal finansieres.  Han har også sagt, at han vil genopbygge infrastrukturen, men ikke hvordan det skal finansieres. Desuden har han givet udtryk for, at han vil lægge en stor told på importvarer – specielt fra Kina. Det vil i første omgang betyde højere priser i Walmart (kæmpe lavpris supermarkedskæde i USA), og det er her, de fleste af hans vælgere handler, så måske det ikke er nogen langsigtet strategi, hvis man vil genvælges. Samtidig har Trump på en række punkter illustreret en stor evne til at skifte mening på meget kort tid.

 

Valgår i Europa

Udover Trump er der i år valg i Tyskland, præsidentvalg i Frankrig, og Italien er (nærmest som sædvanligt) i en form for krise, efter at Matteo Renzis regering tabte forfatningsafstemningen i december og derfor gik af. Samtidig forsøger den Italienske regering på alle måder at tilføre tiltrængt kapital til en række banker, og det er ikke nemt, hvis man skal overholde EU’s regler, der efter finanskrisen er ændret, så det i højere grad er indskydere og investorer i bankerne, der skal tage tabet, og ikke staten. Udfordringen i Italien er, at det har været normalt at private købte obligationer udstedt af banker, og udover at det vil ramme de pågældendes økonomi hårdt, hvis obligationerne bliver værdiløse, har de pågældende også stemmeret.

 

Stadig lave renter

Når det er sagt, er der stadig, som vi skrev i oktober, en fornemmelse af, at renterne skal være lave længe. Således er den danske 3-årige statsrente på -0,42 procent, og den tilsvarende tyske rente lyder på -0,68 procent, hvilket er cirka samme niveau som i juni 2016 og kun 0,1 procentpoint fra det laveste nogensinde.

Resultatet er, at de korte renter er nærmest uforandrede, og det er forventningerne til dem nærmest også. For de lange renter gælder, at de er steget, og samtidig er forventningerne til fremtidige stigninger stort set de samme. I oktober var forventningen, at 10-årige tyske renter skulle stige fra 0,01 procent til 0,35 procent i løbet af et år. Nu er forventningen, at de skal stige fra 0,32 procent til 0,63 procent i løbet af et år.

For realkreditlåntagere er valget mellem fast og variabel rente blevet vanskeligere. Stigende lange renter vil gøre det interessant at spekulere i en restgældsreduktion med et fastforrentet lån, men samtidig stiger forskellen mellem variabel og fast rente og dermed ”prisen” for at spekulere.

I de lange danske realkreditobligationer har der den seneste tid været god efterspørgsel –  specielt fra udlandet. Det betyder, at renteforskellen mellem realkredit- og statsobligationer er mindre end i meget lang tid. Dette taler også for, at satse på et fastforrentet lån med det formål at få reduceret restgælden, når/hvis renten stiger.

Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland.

 

Har du den bedste bank?

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig

Indhent tilbud