#164884
Forbrugeren

Det er en mulighed. Fordele: Alt hvad du har stående blive modregnet rentemæssigt. Ulemper: Renten er højere end F1 lån, der er konverteringsudgifter, renten kan stige til meget høje niveauer. F.eks. havde Sverige for nogle år siden en rente på flere hundrede procent, godt nok kun i en kortere periode, for at forsvare kronen. Det samme kan i teorien ske herhjemme.

En anden mulighed er at konvertere til et F1T, hvor du sætter ydelsen til det du gerne vil afdrage ekstra. Fordele: Rente er lavest. Ulemper: Der er konverteringsudgifter, ydelser kan kun ændres en gang årlig, renten kan stige til et højt niveau.

En tredie mulighed er, at hvis du f.eks. har sparet 95.000 op, så kan du med den nuværende kurs indfri for ca. 100.000 restgæld, ved at købe op i de bagved liggende obligationer. når du så om et år eller to har sparet yderligere en større sum op, kan du igen lave en delvis indfrielse. Fordele: Der er ingen konverteringsudgifter. Ulemper: Renten er højest, der er udgifter forbundet med førtidig indfrielse typisk 500-750 kr + kurtage af det indfriede beløb.

Hvad du foretrækker er i høj grad et spørgsmål om personlige præferencer. Der er fordele og ulemper ved alle tre metoder.

Desuden så kan rente på dit nuværende lån sagtens være lavere end på de to andre om f.eks. 5 år.