#150312
Anonym

Det lyder meget normalt.

Danske Banks privatlån (forbrugslån uden sikkerhed) ligger fx i intervallet 9,95% – 15,20%.

Det ville være billigere for dig at oprette en Danske 24-7 lønkassekredit til 7,7% i renten, men efter finanskrisen er max rammen på 24-7 desværre blevet nedsat fra 100.000 til 50.000.

Dette afspejler meget godt udviklingen i banksektoren, tror jeg. Før finanskrisen var bankerne forholdsvis large med kassekreditter op til 100.000 kr. I dag går trenden mere i retning af 50.000.

Når man kommer over det beløb begynder bankerne at tænke på (kræve) sikkerhed. Har man ikke det, så får man privatlån (forbrugslån) som dels indebærer et fast månedligt afdrag og dels kræver et tilstrækkeligt stort rådighedsbeløb for godkendelse.

Et tilstrækkeligt stort rådighedsbeløb er i den forbindelse:
* 6.500 for en single
* 9.500 for et par
* 14.000 for et par med 2 børn

Opfylder du ikke det, så glem alt om at lægge lån om (skifte bank).