#122270
Jyden

Kære SundFornuft,
Jeg er ikke nødvendigvis enig i store dele af dit indlæg. Noget af det betragter jeg lidt som en videreførelse af den skræmmekampagne de store banker kører overfor kunderne for at få dem til at flytte til de mindre banker.
Det er jo ikke kun i deres udtalelser til pressen at dette finder sted, men helt ude i filalerne. I det mindste har jeg flere eksempler på ar Danske Bank kører dette direkte på den enkelte kunde, enten ved opringning til kunden om de tør have dres penge stående i xxx bank, eller bemærkninger i filialerne, hvor man endog selvom det var beløb der lå indenfor de 300.000 kr. der dækkes af indskydergarantifonden, nægtede at kende noget til eksistensen af denne.

Når der findes rene netbanker som Northern Rock var og FIH nu kører må der være mindre omkostninger som må komme kunderne til gode – det er ikke alle kunder der har lyst til at have banker med hele apparatet kørende, og deraf følgende ønsker fra filialerne om at lave forretninger af den ene og anden art de kan tjene penge på.

Jeg mener ikke der skal være ubegrænset garanti, men at forhøje med 75.ooo kr. når det ikke har været reguleret siden 1995 mener jeg er til grin.
Det er jo også latterligt at du i Danske Bank i Danmark har et beløb på idag 300.000 kr. mens filialen i Hamborg har et kæmpe million beløb til sikkerhed.
Jeg vil også hellere låne mine penge ud til mindre pengeinstitutter end kanalisere dem gennem Danske Bank så de kan lån dem ud til over 6 %.

Men det fremgår jo tydeligt af udtalelser fra Bent Naur fra Lokale pengeinstitutter at man er bange for konkurrencen fra udenlandske internetbanker. Konkurrence er ikke velset i Danmark.