#118686
Anonym

Tove :

Jo, du har helt ret. I dag ville jeg ikke fortage den slags istandsættelsesprojekter selv. En håndværker ville kunne udfører opgaven langt bedre, langt hurtigere og billigere.

Jeg var alm. fuldtidsansat på det tidspunkt, og overstående regnestykke så derfor anderledes ud.

Dengang valgte jeg faktisk at tage 4 ugers ekstra ferie for at sætte huset i stand. En håndværkers timepris var meget højere end det beløb, som jeg fik udbetalt efter topskat.

Igen et eksempel på en, at det kan betale sig, at tænke over sin tids værdi.

Historien blev nu ikke skrevet med henblik på, at nogen skulle have ondt af mig. Det har jeg bestemt ikke selv. Vi stolede blindt på vores bankrådgiver, og det havde konsekvens.

Min pointe var og er stadig, at en bankrådgiver er og bliver en sælger. Derfor kan en uvildig rådgiver i nogen tilfælde kan være en god idé.

General Prier :

Jeg tror du har fuldstændig ret i at mange virksomhedsejere i opstartsfasen bliver meget opmærksomme på deres tid og dens værdi. Det er ikke et 8-16 job at skabe en virksomhed. Det koster mange timer.

Personligt er min tid med familien uvurderlig. Derfor er jeg nødsaget til at skære andre ting fra, og hvorfor ikke vælge dem, som man i forvejen synes er røvsyge.

Det er fint at du godt kan lide at gå i haven. Det kan jeg personligt også, men havde situationen nu været omvendt. Du elsker din nytrimmede have, men hader at slå græs. Jamen hvorfor så ikke ansætte en gartner.

Jeg arbejder nu ikke 80 timer om ugen. Jeg prøver at holde den på omkring 40, men i perioder kræver det mere. Omvendt så har jeg aldrig “åh nej, ikke nu igen" følelsen. Når vækkeuret ringer mandag morgen. Jeg føler mig meget mere fri som selvstændig, og har aldrig fortrudt mit valg.

Ja, jeg outsourcer gerne de kedelige opgaver. Det giver mig mulighed for at fokusere på de ting som virkelig har værdi og giver mening i mit liv.

Jeg har aldrig nævnt en faktor 1:1. I erhvervslivet ville du heller aldrig sende en tøjproduktion til Indien, hvis du intet kunne tjene. Omvendt hvis du kunne gøre det 15 gange billigere. Så har du muligheden for at fokusere mere på f.eks. dit design.

Du prioriterer anderledes end jeg, og enige bliver vi nok aldrig.

Der er mange veje til bjergets top. Husk blot at nyde udsigten på vejen op.