#116892
Michael

Det er ikke korrekt, at uvildig økonomisk rådgivning er værdiløst. Hvis man selv ikke ved hvad der er op og ned og generelt ikke kan overskue alt, så er en ekstern konsulent bestemt en god idé. Jeg ville gøre følgende:

Gå til jeres egen bank og fremlæg problemstillingen. De kan gratis analysere situationen og vil temmelig sikkert ende op med at forsøge at sælge jer noget. Undervejs i processen vil I dog få en masse nyttig information om lånetyper, fordele og ulempe, pensionsordning, forsikring osv. Den viden kan I fint arbejde videre med også selv om I ikke køber noget af banken, men vælger at gå til andre. Specielt forsikringsområdet er én af de poster på budgettet, som mange kan spare rigtig mange penge på hvert år. Prøv evt. http://www.forsikringsluppen.dk

Vær opmærksom på, at uvildige rådgivere koster kassen – typisk 1000 kr. i timen hvilket er lidt rigelig pebret for os almindelige dødelige. Jeg ville også lige være lidt varsom med en længerevarende “supportaftale", da I herved kan risikere at blive lidt for tilbagelænede med jeres økonomi. Det er altid bedst selv at styre så meget som muligt.