#105456
Anonym

Du kan låne 80 pct. af salgsprisen, og da du selv har 150.000 kr., så mangler du stadig 80.000 kr. – det må du tage via et billigt boliglån.
Kurstabet på det 20-årige lån er umiddelbart lige i overkanten. Det kan have betydning hvis du senere vil konvertere eller på anden måde skal førtidsindfri lånet samtidig med yderligere rentefald. På grund af den korte løbetid, så skal renten falde ganske pænt før det på et senere tidspunkt kan betales sig at konvertere ned. Derfor er det irrelevant at se kurstabet som et problem i forhold til muligheden for en nedkonvertering. Kursen kan også have betydning hvis du senere vil konvertere op, men igen pga. den korte løbetid, og risikomomentet i en opkonvertering, så bør du også her kunne se bort fra det scenarie. Da det 20-årige lån alligevel ikke er oplagt til konverteringer, så synes jeg seriøs, at du skal vælge det 20-årige lån, med mindre du snart forventer at sælge huset igen. Du får sikkerhed for en rekordlav rente samtidig med at du afdrager hurtigt – det giver friværdi og gør dig dermed mindre sårbar senere hen. Pga. renteudgifterne og bidraget så er det samlet set altid en fordel at afdrage lånet hurtigst muligt – med mindre du skal bruge pengene til andre formål. Du har passende luft i din økonomi til at klare et 20-årigt lån. Med mindre du konkret ved, at du får brug for en kassekredit, så drop det.