Dette emne
Banken siger flexrenten stiger!!

Banken siger flexrenten stiger!!

06-04-2009 14:27
jesper#1
Hej.
JEg var i banken for at omlægge vores fastforrentede lån til et f1 lån. Da min rådgiver ikke var der ville sagde de at de skulle vente til efter påske. De er så helt iorden og de ville gøre papirene klar til d. 14.

Den rådgiver jeg snakkede med spurgte om jeg var klar over at renten stiger en del når vi skal refinansere til næste år... Dette snakkede min egen rådgiver intet om da jeg havde møde med ham for 2 uger siden vedr. denne omlægning.

Tror I bare det var det bare noget fis hende rådgiveren slyngede ud idag? (hun er en virkelig træls, sur og bitter kvinde) :)
06-04-2009 14:41
General Prier
Din bankrådgiver har ret. Jeg ville personligt holde mig væk fra flexlån (hvilket er det modsatte svar af hvad jeg ville have givet for 6 måneder siden).

Hvis du vil høre mit bud på F1 rentens udvikling, så er den følgende:

Dec. 2009: 3,0%
Dec. 2010: 4,0%
Dec. 2011: 6,0%
Dec. 2011: 8,0%

Hvorfor ?

Fordi centralbankerne rundt omkring i verden, inkl. ECB, efterhånden har pumpet så mange penge ud i økonomierne, at disse penge på et tidspunkt bliver inflationsskabende, og det i en sådan grad, at man slet slet ikke kan holde inflationsmålet.

Hvad gør man, man hæver styringsrenten markant.

Hvad påvirker styringsrenten? Ja, den påvirker først og fremmest markedsrenterne i den helt korte ende af skalaen, dvs. netop flexrenterne.

Hvad skal du gøre:
- Hvis du har et 5% lån, skal du beholde det, og være rigtig glad for du har et godt og billigt lån.
- Hvis du har et 6% lån, skal du beholde det lidt endnu og håbe på at et 4% fastforrentet lån til rimelig kurs (over 95) åbner her i efteråret.
06-04-2009 14:43
General Prier
PS: Ingen aner om flexrenterne kommer på glat is til refinansieringen til december, sådan som det var tæt på at ske sidste år, hvor staten smed ATP midlerne ind og købte flexobligationer.

En sådan intervention fra statens side skal man ikke forvente hvert år, og derfor bærer flexlånere i dag en langt større risiko, end man gjorde førhen. Verden er blevet mere usikker.
06-04-2009 15:54
watchman
Det ved jeg ikke, om jeg er enig i.

Den amerikanske centralbank har pumpet mange penge ud, så der vil blive massiv inflation i USA.

I Europa har man ikke gjort noget lignende:

www.nytimes.com/2009/03/25/business/worldbusiness/...amp;st=cse

faktisk er man netop klar over konsekvenserne af dette farlige skridt.

I artiklen nævnes et renteniveau, der vil falde, hvilket også er det jeg gætter på.

06-04-2009 16:07
jesper#1
det kan jeg sagtens følge dig i, General Pier.

Men så længe flexrenten holder sig under 7% så kan jeg kun se en fordel i at omlægge. Hvis renten skulle stige eller der bare er udsigt til det, så kan man jo bare omlægge til den nærmeste fastforrentede igen.
06-04-2009 16:13
elkaya

På den lange bane er der en øget mulig risiko for at flexrenten stiger.

Det afhænger af om man tror på de der siger at regeringernes hjælpepakker ikke er inflationsskabende eller de der siger det modsatte.
De sidstnævnte er dem der mener at udstedelsen af statsobligationer er lig med at trykke flere pengesedler.
De førstnævnte mener at statsobligationerne bliver opkøbt inden for rammerne af den eksisterende globale pengemængde. Dvs. statsobligationerne vil konkurrere med aktier, realkreditobligationer og andre værdipapirer om at tiltrække kapitalen.

Dvs. hvem eller hvad vil kapitalejerne tro mest på i fremtiden!

Aktiemarkedet, statsobligationsmarkedet, realkreditobligationsmarkedet, ædelmetal markedet, valutamarkedet blot for at nævne nogle få.

Det ændrer jo ikke på at du indtil den vending eventuelt sker vil kunne spare penge på her og nu at vælge rentetilpasningslån i stedet for fastforrentet lån.

Vær imidlertid opmærksom hvor stort et kurstab du måtte realisere ved at indfrie fastforrentede lån før tid.

Personligt er jeg af den opfattelse at jo flere der vælger flexlån jo bedre selv om nationalbankdirektøren udtaler at han ikke vil hjælpe flexlånere, så er det blot den nødvendige retorik.

I USA taler man om hjælpepakker til de mange flexlånere i og uden for subprime markedet.
Ingen i verden - heller i DK - vil i yderste konsekvens kunne sidde den udvikling overhørig hvis der er et reelt ønske om at få gang i verdensøkonomien ved fornyet forbrugertillid.

Alle hjælpepakkerne til erhvervslivet hjælper ikke en døjt hvis forbrugerne ikke har hverken købeevne eller købelyst efter at være blevet udsat for formuetab, indkomsttab, skattestigninger af grådige og skrupelløse politikere og kapitalejere.

Aktiekurserne vil fortsætte deres fald og tvinge de kapitalejere, som har haft fordelen af de formuetab som forbrugerne har haft ved deres køb af værdipapirer, til at øge deres investeringer i statsobligationer og/eller realkreditobligationer og/eller ædelmetaller, hvis de mister tilliden til begge disse obligationstyper.

Værdien af enhver vare og serviceydelse er et udtryk for efterspørgslen på samme.

Hvem vil kapitalejerne have mest tillid kan betale deres investering tilbage?
Virksomhederne?
Boligejerne?
Skatteyderne i nationalstaterne?


06-04-2009 16:14
elkaya


Du har helt rigtigt fat i det.

06-04-2009 19:30
thsv
Ja, hvis du konverterer fra et 7% obl.lån, som er alt for dyrt i rente pr. lånt krone.
Så læg du bare om til F1-lån, men vælg en anden refinansiering end december, hvis muligt.

Pas dog på, med at vente for længe med at konvertere til 4-5%, når den lange rente begynder at stige igen, en gang i 2011!

Se f.eks. BRFs kurser, jeg tror ikke på en kort rente over 6%!
www.brf.dk/412568B30049A81F/alldocs/DOCURAN-4RGH97...enDocument

de 3 og 4 procent ved de 2 første refinansieringer skal nok passe, men derefter forbliver den korte rente under 5%, medmindre vi får en kraftig inflation.
06-04-2009 19:44
jesper#1
Vi har et 6% nu. Vi omkonvertere her midt i april og har aftalt med vores bankmand at såfremt vi vælger at omlægge lånet så skal det være med refinansiering i april, så den må være god nok.
Men lige så snart den 4% fastforrentede bliver en mulighed så snupper vi den. Så er spørgsmålet bare hvornår og om den kommer.
12-04-2009 20:59
mikkel19
Alle taler om inflation. Men hvad med deflation? Der er tydelige deflationstendenser i økonomien. Og hvis det slår igennem internationalt, så bliver det ikke inflation vi skal bekymre os om foreløbig.
14-04-2009 14:20
General Prier
Du skal skelne meget klart mellem disinflation (negativ prisudvikling i en periode) og deflation (som er negativ prisudvikling med forankring i forbrugernes forventningsdannelse).

Der er intet, der tyder på deflation.

Disinflation kommer vi ikke til at opleve i Danmark. Inflationen vil hele tiden holde sig over 0. Derimod kan EU-land kommer til at opleve disinflation på kort sigt.

Jeg tror ikke en pind på inflation. Det bagvedliggende inflationære pres er fuldt ud til stede i euroland, og der er blevet pumpet mange penge ud i økonomien både igennem pengepolitik og ekspansiv finanspolitik.
14-04-2009 23:34
mikkel19
Det er der da vist temmeligt delte meninger om i top-økonomikredse. Den amerikanske nobelpristager i Økonomi Paul Krugman, anser det for mere sandsynligt at vi får en langvarig og hård omgang deflation, end inflation.

se fx: krugman.blogs.nytimes.com/2009/02/04/about-that-de...tion-risk/

Mange af de tiltag som sker i USA for tiden, sker jo netop for at bekæmpe et truende deflations. Vi taler konstant om inflation, mens amerikanerne gør alt for bekæmpe deflation.

I virkeligheden burde deflation måske snarere være noget man frygtede i Europa, da den europæiske centralbank er så fodslæbende og bange for inflation (Tyskland havde jo hyperinflation for små 80 år siden), at man glemmer det scenario som amerikanerne frygter mest af alt.


15-04-2009 00:13
elkaya

Ja, handling eller mangel på samme er jo netop kendetegnene for forskellene mellem den demokratiske proces i EU og USA.

EU skal nok med medlemslandenes særinteresser in mende lykkes at skabe en situation med årtiers deflation ligesom Japan gjorde det med deres lammende konsensus gen.

ECB holder stædigt renten og EURO kursen højt oppe alt i medens Europas borgere og virksomheder forbløder økonomisk. Det kan kun skabe deflation. Forbrugerne har fået frataget købelysten og måske også købeevnen. Virksomhedernes sidste krampetrækninger er at nedsætte priserne på trods af stadigt faldende omsætninger for at lokke kunderne til.

De mange hjælpepakker fylder overvejende i den finansielle sektors pengekasser, hvor de forbliver fordi alt andet vil medføre deres egen undergang ved fortsat udlån over tilsvarende indlån.

Det er pagten mellem politikerne og den finansielle sektor som ses træde i kraft.

For at de politiske visioner og løfter til vælgerne om vækst kan indfries gives den finansielle sektor frie tøjler mod at politikerne så holder hånden under den finansielle sektor med offentlige midler, når det som alle ved vil ske, faktisk også indtræder.

Det er en laize faire holdning uden sidestykke for at politikerne skal kunne brøste sig selv af deres selvskabte vækst takket være deres politiker. Fis i en hornlygte er hvad det er.