Der opstod en fejl!

Der skete noget uventet. Prøv venligst igen.

Vi opdaterer!

Der kommer nye spændende ting. Prøv igen om lidt.

Hvad er et tillægslån?

Et tillægslån er som oftest et realkreditlån, men det kan også godt være et boliglån eller en boligkredit. Et tillægslån er en belåning af friværdien i din ejendom. Hvis du betaler afdrag på dit lån, sparer du op i din bolig. Den opsparing kaldes friværdi, og den kan du belåne med et nyt realkreditlån eller boliglån. Friværdien kan også stige f.eks. fordi ejendomspriserne stiger eller fordi en forbedring af boligen, så som et nyt køkken eller bad, gør boligen mere værd. I en helårsbolig må gamle og nye lån tilsammen svare til højst 80%. af boligens værdi. For fritids- eller sommerhuse er grænsen 75%. Et tillægslån er altså, som navnet antyder, et lån, du optager i din ejerbolig som tillæg til eksisterende realkreditlån og/eller boliglån, du i forvejen har.

Tillægslån eller omlægning

Når du optager et tillægslån kan det være, at din bolig vurderes på ny. Afhængig af dine nuværende lån kan det i visse tilfælde betale sig at slå sine lån sammen ved at lave en omlægning af lånene, da det muligvis kan betyde en lavere samlet bidragssats på dit realkreditlån eller boliglån. Det kommer selvfølgelig an på din individuelle økonomi og hvilken type lån, du allerede har. En boligkredit kan også være en mulighed. Boligkreditten har den fordel, at den er knyttet til en anden konto, hvor det indestående bliver modregnet det udestående, før der bliver beregnet renter.

Undersøg markedet

Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken løsning du vælger – og det gælder både, hvilken type lån du vælger, men også hvilket pengeinstitut, du vælger. Derfor anbefaler vi, at du afsøger markedet for at finde ud af, hvilket lån passer bedst til dig og din økonomiske situation. Det kan du heldigvis nemt gøre i vores sammenligningsliste ovenover.