#104538
Anonym

Det er et svært spørgsmål, som selvfølgelig er meget relevant for beregningen af ÅOP. Nogle af bankerne har høje etableringsomkostninger, mens andre etablerer kreditten “gratis" (ud over tinglysningsafgiften til staten).

Jeg har hørt om andele på alt mellem 60.000 og 500.000 – hvor eksisterende andelsboligforeninger i den ældre boligmasse (typisk København) ligger i den lave ende (60.000-250.000)- mens nystiftede andelsboligforeninger ofte ligger i den høje ende.

Jeg ville gætte (!) på en gennemsnitlig typisk andelspris på 200.000 kr. men måske kan ABF bidrage med lidt statistik?

Oveni dette kommer forbedringer, som de fleste banker tilsyneladende også belåner (i overensstemmelse med loven).

Endeligt besværliggøres regnestykket af forskellige rentesatser afhængigt af belåningsgraden. Der er typisk knæk ved 40%, 60% og 80%. Men det kan Mybankers system vel allerede fint håndtere gennem funktionen “Højeste" og “Laveste" rente.

Alt i alt vil mit gæt være, at ÅOP-beregningen med fordel kunne tage udgangspunkt i (200.000 + lidt forbedringer) * 80% = sådan cirka 200.000 kr. i lånebeløb 😉