#231576
morsdreng

Du vil skifte bank på grund af din nuværende banks påståede dårlige moral og etik, men forventer at det kan ske med opretholdelse af de samme vilkår som du har nu og derfor uden omkostninger for dig.

Det er let og omkostningsfrit at forlange en høj moral og etik hvis det intet må koste. Når moral er godt, er dobbeltmoral dobbelt så godt.

Ingen kan oplyse dig navnet på en bank som lever op til dine krav til moral og etik. Det skyldes at moral ikke kan måles, at moral er forskellig fra person til person, at hvad en person finder umoralsk ikke nødvendigvis også er det for alle andre og at der er store forskelle mellem de enkelte bankrådgivere i og filialer af samme bank. At en lille lokal bank skulle have en bedre moral og etik end andre og større banker er der intet belæg for. Tværtimod viser undersøgelser, at deres kreditvurderinger, faglige niveau og opfyldelse af gældende regler er langt dårligere end i de større banker. Hvorfor skulle det være anderledes med deres opfyldelse af kravene til god bankskik og -moral?