#231196
Anni Nielsen

Jeg har for nylig været i banken for at få regnet på et muligt huskøb. Jeg fik afslag, med den begrundelse at min negative formue ikke kan vendes til positiv i løbet af max 5 år. Det er åbenbart en generel regel bankerne skal følge, at al gæld der ikke vedrører huset, skal kunne være vendt til positiv formue indenfor de første 5 år.

Mit SU lån vil tage mig 10 år at blive kvit. Skal jeg lægge så stort afdrag på SU lånet, at det kan indfries på max 5 år, vil det gå for hårdt ud over det månedlige rådighedsbeløb. Så medmindre I har mulighed for at få det store SU lån væk på max 5 år, tror jeg desværre det bliver svært for jer at få igennem. Men det kan aldrig skade at spørge 🙂