#231168
morsdreng

Enig med dig Helle i, at alle kan komme i en situation som de ikke selv er herre over og dermed blive registreret i RKI. Til gengæld er man selv herre over om man vil stifte yderligere gæld, selv om man i forvejen har en gæld som man ikke betaler på.

Ifølge debatreglerne må man på dette forum ikke formidle lån eller andre finansielle ydelser, derfor kan ingen her hjælpe dig. Men at optage yderligere lån er næppe den bedste løsning.

Det kan i værste fald være et kreditbedrageri at stifte gæld, hvis denne stiftes på grundlag af vildledende oplysninger om væsentlige forudsætninger for gælden, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis man “glemmer" at oplyse om størrelsen på sine store samlede gæld. Hvis lånet er optaget uden hensigt til at ville betale eller med bevidsthed om ikke at man ikke kan betale, kan der være tale om et strafbart bedrageri. En større ubetalt gæld kan være et moment i vurderingen af, om låntager indså eller burde have indset, at han ikke kunne tilbagebetale gælden. Til gæld er der næppe mange långivere som vil indgive en politianmeldelse, da den ikke vil føre til betaling af deres udlån, men i stedet blot afsløre en lemfældelig kreditvurdering og långivning.

Når du spørger på et debatforum som dette, må du tåle at høre sandheden, du kan ikke forlange kun at få de svar som du gerne selv vil have.