#230044
thsv

1) Nej, det kan ikke betale sig at omlægge et lille RK-lån for en beskeden ændring.
Jeg forstår dog ikke, at I afdrager så hurtigt på lånet, det ville være mere fordelagtigt med større afdrag på den dyre bankgæld.
Er der tale om et 1% 15 år med fast rente?
I så fald skulle I have udnyttet alle 15 år med lidt lavere ydelse til følge.

2) tillægslån for at indfri kun 100.000 kr?
Det koster 6.500 kr i lånegebyr og 1.660 kr i tinglysning for Jyske F1 til 0,90%.
Hvis vi regner med 8½ år på boliglånet (mdl. ydelse ca. 1.300 kr) vil I godt spare lidt over 11.000 kr i renter, men det er kun omkring 7.500 kr værd efter skat, så der blive et underskud på 500-1.000 kr ved manøvren.
Betaler I i stedet ca. 2.000 kr om måneden på banklånet og dermed 4½ år til udløb kan I kun nå at spare små 7.000 kr i renter og vil dermed tabe over 3.500 kr på omlægningen.

3) Omlægning til nyt Jyske F1, som ville være mit valg.
Kursen på 1% 15 år er pt. lige over 98, så vil koste 98,25 at indfri efter kurskæring.
Den totale rente inkl. adm.bidrag vil kun være 0,50% efter omlægningen og det er tvivlsomt om renten kan nå at stige så meget i de 10-12 år som jeres lån så kan løbe over.
I skal dog passe på med at sætte samme ydelse, da jeres renteudgift vil falde fra ca. 20.000 til ca. 5.000 kr ved manøvren, så I vil udbetalt ca. 5.000 kr mindre om året fremover eller 400 kr om måneden.