#230002
morsdreng

Gældsfaktoren afgør ikke i sig selv om man kan få VISA/Dankort eller ikke og viser kun, om personens/familiens gæld er lavere eller højere end hvad Finanstilsynet og dermed også pengeinstitutterne anser som det “normale". Trådstarter vil næppe heller kunne finde et penge-institut som vil overtage hans samlede gæld, dertil er hans gæld og gældsfaktor alt for høj.

COOP Bank har tydeligvis foretaget en kreditvurdering, hvor kombinationen af stor gæld/høj gældsfaktor og manglende lønindgang i banken har ført til, at banken ikke ønsker at udstyre trådstarter med et VISA/Dankort, da der er berettiget tvivl om og hvordan banken vil kunne få sine penge igen, hvis der hæves mere end indeståendet på kontoen.

Når man for sjov opretter en konto og anmoder om et VISA/Dankort, skal man ikke forvente at blive taget alvorligt, så du ligger som du har redt.

Hvis du vil tages alvorligt, kan du indsætte f.eks. 10.000 kr. på kontoen i COOP Bank, ansøge om et mastercard med dækningskontrol og/eller
flytte din lønkonto til COOP Bank. Det sidste med risiko for problemer i forhold til din nuværende bank og det lån som du måtte have her.