#229106
Opgave

Hej Nina,

Spændende planer du har 🙂

1) Banken vil godt kunne se din tidligere gæld, hvis du først blev færdig med at betale i år 2017, så vil den nemlig stå på din årsopgørelse fra år 2017. Det bør ikke have betydning, da det blot viser at du har kunne tilbagebetale et lån.

2) Mon ikke godt du kan få lov at låne pengene. Blot henvend dig til banken og book et møde + fremsend årsopgørelse, lønsedler, SU oversigt og budget over dine udgifter samt lidt om udgifterne på boligen (el, vand, varme, ejendomsskat, forsikring mv.). Husk hvis banken giver dig afslag, så er det for dit eget bedste.

3) Din alder har som sådan ikke betydning. Fordelene er bl.a.: Du har mange pr til at tilbagebetale, du stiger i indkomst om 5 år. Ulemperne er bl.a.: Hvis du møder en kæreste og ikke vil flytte til huset, så kan det nok være svært at komme af med igen.?
Forstår jeg det rigtigt: Du vil blive boende i byen til leje og samtidigt købe huset.? Så du både har din nuværende og fremtidige bolig de kommende år?
Hvor ligger huset henne, siden det kun koster 135.000 kr.?

4) At ejendommen er nødlidende, betyder at sælger skal have lov til at sælge huset af dem som har pant/lån i huset. Sælger kommer ud i et underskud og skal efterfølgende have der finansieret som fx et forbrugslån, uden der er pant/sikkerhed for lånet – dette skal nuværende långivere godkende. Hvis de mener prisen er for lav, så kan de nægte at ejendommen sælges til den pris.
Du kommer ikke til ar hæfte for sælgers lån.

Info:
Det er vigtigt at du kontaktet en boligadvokat, som kan hjælpe dig med det juridiske, så du ikke pludselig står i en dum situation, som du ikke selv kan klare. Du skal også være OBS på, at kreditforeninger/banker ikke altid yder lån til så billige boliger, da de ofte er svære at omsætte? og/eller standen af boligen er dårlig? Så måske bliver det ikke realkreditlån eller boliglån, men i værste tilfælde et forbrugslån, men drejer det sig om 120.000 kr. så går det nok…

Håber du kan bruge mine råd og fif – skriv endelig retur, hvis du er i tvivl om noget. God Påske.