#228590
morsdreng

Dit spørgsmål drejer sig ikke kun om valg af en anden bank, men om valget af den samlede finansiering af det købte hus.

At din bank har stillet garanti for købesummen og måske også lånt dig til betaling af den del af købesummen som skal deponeres hos mægler, besværliggør et skifte af bank og realkreditinstitut – men umuligt er det ikke. Venter du med at skifte, til du har overtaget huset og finansieringen i form af bank- og realkreditlån via din nuværende bank er bragt på plads, er der påløbet sagen yderligere omkostninger. som du ikke vil få refunderet eller godtgjort i forbindelse med et fremtidigt skift af bank og realkreditinstitut.

Det billigste vil derfor være, at du får et tilbud fra anden bank og kreditforening snarest muligt og inden der hos din nuværende bank på løber omkostninger til oprettelse af bank- og realkreditlån, tinglysningsafgift m.m.