#228308
morsdreng

Hvor vi du skaffe de sidste penge til huskøbet hvis ikke i banken? Har du selv de resterende 360 tkr og de ca. 60 tkr. som iflg. bankens opgørelse skal bruges til tinglysningsafgift og gebyrer? Kan du betale de 60 tkr. kontant, har du kun brug for et lån på 360 tkr.

Det er alene banken som bestemmer om den vil låne dig penge og på hvilke vilkår. Du kan derfor glemme alt om, at det er banken som skal betale tinglysningsafgiften vedrørende den krævede sikkerhed. Det eneste du kan ”handle” med banken om, er dens egne gebyrer og IKKE tinglysningsafgifter, som betales til Staten.

At din kone om 2 år er færdig med sin uddannelse og at du derfor regner med, at boliglånet kan betales ud mellem år 2 og 6 regnet fra nu, er UDEN betydning. Banken foretager sin kreditvurdering på grundlag af din og husstandens nuværende økonomiske situation og IKKE på grundlag en fremtidig – og derfor måske tvivlsom eller usikker – indkomst eller betalingsevne.

Du kan glemme alt om et forbrugslån på 360-420 tkr., for ingen bank vil medvirke til at ændre et boliglån til et forbrugslån, for at du kan spare udgifterne til den nødvendige sikkerhed. I øvrigt er det en misforståelse når du tror, at der ikke er etablerngsudgifter på et forbrugslån og at du også kan slippe for udgifterne til sikkerhed. Af hensyn til indskyderne, som i sidste ende finansierer bankens udlån til dig og andre, er banken forpligtet til at tage sikkerhed hvor det er muligt og det er det tydeligvis her, når lånebeløbet anvendes til køb af fast ejendom, uagtet at lånet i strid med de faktiske forhold “omdøbes” til en forbrugslån.

Når du prøvet at regne på dine planer? Forskellen mellem et boliglån til en fordelskunde i Nordea og et forbrugslån er årligt på 7,5%, hvilket betyder, at du ved optagelsen af et forbrugslån allerede efter godt 1 år har betalt en merrente der svarer til samtlige omkostninger til tinglysning og gebyrer. Du vil derfor være langt bedre stillet ved at optage et boliglån.

Din plan og teorien bag denne holder simpelthen ikke.