#228186
Casperr

Hej Jørgen

Jeg har prøvet at regne lidt på din situation.

Du har et lån på 64.000 kroner og ønsker at afdrage det med 720 kroner/mnd. Jeg kender ikke din rentesats, men jeg kan se, at Leasy annoncerer med en fast debitorrente på mellen 9,99 – 26.08(!) på deres kontantlån i dag den 10 december 2017.

Jeg har selv udviklet en beregner, som jeg hidtil har brugt internt, men efter mange forespørgsler, netop har offentliggjort på min blog. Jeg har lavet en beregning med dine tal og en rente på 11%. Her vil lånet være betalt af i 2033 – nok endda senere, da Leasy sikkert har betalingsgebyrer m.v. som også skal betales.

Det som er særlig interessant, er de simuleringer, der kan laves med andre ydelses og renteniveauer – du kan se tabellen her dem her : bluelobster

De felter, som ikke indeholder noget data, ja her er det simpelthen ikke muligt at betale lånet af med den ydelse og rente. Du er meget tæt på ikke at kunne betale tilbage. Kan du hæve ydelsen bare 72 kr/mnd, kan du skære 3 år af gælden og 15.000 kroner af renterne!

Nåh det så er sagt, så vil jeg kigge på mit budget, få betalt husleje, varme, strøm m.v. og hensat penge til mad, diverse. Det beløb, du har tilbage, er det du kan afdrage med. Hvis Leasy ikke vil acceptere det, så stop med at betale på dit lån. Efter en periode uden afdrag, kan det være de er klar til at forhandle både rente og ydelse igen – og hvis ikke, ja så accepter suituationen; at du har en gæld til Leasy, som du aldrig kan få betalt af.