Der er tale om renten på 2 forskellige ting. 1. Renten på gældsbrevet som drejer sig om det beløb du låner og som er den rente som du reelt skal betale for lånet. 2. Renten på ejerpantebrevet, som er den sikkerhed du stiller for lånet/gældsbrevet. Denne rente blev tidligere brugt til at opskrive ejerpantebrevets hovedstol, der hvis renten var 10% årligt eller f.eks. 10.000 kr., gjorde det muligt at opskrive et ejerpantebrev på 100.000 kr. med 5 års uforældede renter på 50.000 kr. til 150.000 kr. Det er ikke længere aktuelt, idet renten nu forældes efter 3 år og fordi man i så fald skal betale stemple på ejerpantebrevet af det opskrevne beløb på her 150.000 kr.

Der er derfor INTET galt med dine tal, men kun med det svar du fik.

Du kan læse mere om ejerpantebrev og rente på dette på SKAT´s Juridiske Vejledning under G.A. 3.2.2.1.3.8.3.

“Det kan aftales i et ejerpantebrev, at pantesikkerheden, dvs. ejerpantebrevets pålydende, successivt opskrives med indtil 5 års påløbende renter. Den øvre grænse på 5 år skyldes den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven, som siden den 1. januar 2008 har været afløst af den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven. Denne periode må derfor nu antages at være den, der kan anerkendes. Incitamentet til sådanne opskrivningsklausuler i ejerpantebreve, en afgiftsbesparelse, synes ikke længere at være til stede som følge af TAL § 5, stk. 1, 3. pkt., der fastslår, at hvis pantebrevet indeholder en bestemmelse om opskrivning af hovedstolen, er det pantsikrede beløb, hvoraf afgiften beregnes, det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til. Se UfR 1990, 21 HD, og UfR 1992, 978 HD.
En sådan rentebestemmelse om successiv opskrivning af sikringsrammen er dog udtryk for en fiktion, fordi det afgørende mellem pantsætter og panthaver naturligvis er den rente, der er aftalt om det underliggende gældsforhold, hvis opfyldelse ejerpantebrevet tjener til sikkerhed for"