Hvis begge parters indkomst og økonomi er nødvendigt for at kunne betale udgifterne vedrørende en fast ejendom, interesserer banken sig også for ikke-ejerens økonomi i forbindelse med den almindelig kreditvurdering som man er forpligtet til at foretage.

Udover dette stiller hvidvaskningslovens regler krav om at banken skal kende sin kunde og have oplysninger om det forventede fremtidige forretningsomfang med denne, bl.a. i form af indlevering af diverse dokumentation fra kunden/kontohaver, spændende lige fra billed-id, sygesikringsbevis/sundhedskort, lønsedler, forskudsregistrering og årsopgørelse. Alene Finantilsynets vejledning til hvidvaskningsloven fylder 131 sider.

Den almindelige bankansatte har næppe noget stort overblik over hvidvaskningsloven eller den omfattende vejledningen og vil derfor ofte kræve al den dokumentation som er nævnt i vejledningen, UDEN at gøre brug af de muligheder for lempelser af krav til dokumentation og oplysninger som trods alt også findes i vejledningen. Bruger man konduite og lader sig nøje med mindre dokumentation og oplysninger end de eksempler der er nævnt i vejledningen, kan den bankansatte og hans arbejdsgiver blive mødt med bebrejdelser og det der er værre. Det kan man ikke, når man “går med både sele og livrem".

.