#227656
thsv

1) Ja omlægningen giver mening, når renteforskellen er mindst 1% og der ikke mere er noget banklån.
2) Bruttoydelsen er nok den samme, men husk at 1½% lånet giver omkring 9.000 kr mindre udbetalt pga. mindre skattefordel af renterne.
3) I får et nyt kurstab på mindst 1% af restgælden plus omk. til kurssikring/diff.renter og garantistillelse, ligesom det koster en del i gebyr at optage det nye RK-lån. Der skal også betales 1½% stempel på den del, det nye lån overstiger det gamle RK-lån, så vidt jeg kan se.

Korrekt at der skal opsiges inden udgangen af denne måned og der er 2 muligheder, enten straksomlægningen med diff.renter frem til 31/12 eller at kurssikre det nye lån. Banken kan regne på det for dig/jer. Husk at diff.renter giver skattefordel, men det gør kurssikringen ikke.
I kan også have is i maven og afvente kursudviklingen, men i så fald skal I have råd til at kursen falder måske 3-4 point.

På langt sigt er 1½% lånet en del billigere end 2½% lånet så uden tvivl en god forretning, nu kursen er så god.
1½% lånet vil typisk ligge i lavere kurs end 2½% hvis renten stiger, hvilket kursen på over 100 for 2½% lånet jo også viser.
Ligeledes sparer I en del penge på adm.bidraget ved ikke at have afdragsfrihed.