Eneste begrundelse for at banken også ønsker at din ægtefælles skal medhæfte for ”boligskiftkontoen” i forbindelse med salget af din ejendom er, at banken må være usikker på din betalingsevne og dermed ønsker yderligere en meddebitor.

Dette harmonerer slet ikke med at banken har bevilget dig en kassekredit til indfrielse af mankoen ved hussalget og at man også har stillet en garanti på dine vegne overfor det offentlige til dækning af dets evt. udgifter vedr. din kones ophold i DK.. Det sidste må også betyde, at din kone i kreditmæssig forstand ikke kan have den store værdi for banken.

Når din kone ved sin underskrift er blevet meddebitor, burde afregningerne af handlerne have været stilet til jeg begge og ikke kun til din kone. Hvis der er 2 skyldnere for gælden og skyldnerne ikke har en fælles konto, kan banken naturligvis kun hæve mankoen på en konto tilhørende den enkelte debitor, men her vælger man tydeligvis både den forkerte konto og skyldner.

Som oplyst, kan ægteskabet ikke udløse underskrift/samtykke fra din kone ved salg af en ejendom som er dit særeje og oven i købet din erhvervsejendom og det er iflg. din oplysning heller ikke sket. Der er således ingen som helst lovmæssig begrundelse for at din kone skal medunderskrive alene på grund af jeres ægteskab og dermed holder bankens begrundelse for underskriften ikke.

Alt tyder derfor på, at bankens handlinger skyldes uvidenhed og inkompetence og ikke et ønske om at ”narre” jer til en medhæftelse fra din ægtefælle, som jfr. ovennævnte næppe har haft den store værdi for banken.

Svaret om at din kone har underskrevet som debitor og at banken derfor kan hæve pengene på hendes kontor er som udgangspunkt korrekt. Men svaret tager IKKE hensyn til at banken allerede inden underskrift HAVDE bevilget dig en kredit til dækning af mankoen, sædvanlig god bankpraksis eller god pengeinstitut. Tager man hensyn til de sidste forhold, er det absolut ikke sikkert, at ankenævnet vil finde, at bankens hævning af mankoen ved salget af din ejendom på din kones konto var berettiget.

Du kan i bedste fald gøre dig forhåbninger om at det skete bliver korrigeret, så mankoen hæves på din kredit og posteringerne, gebyr m.m. overfor din kone tilbageføres. Ender sagen i Ankenævnet, vil resultatet i bedste fald blive det samme. Iflg. praksis pålægger ankenævnet ikke pengeinstitutter at undskylde overfor deres kunder, men en rettelse er også en klar markering af hvem der havde uret.

Lad være med at bruge mere tid på bankrådgiveren. Klag til den klageansvarlige med en kortfattet beskrivelse af sagen og det passerede og se om dette ikke løser sagen.