Jeg har i mellemtiden fået svar fra en advokat omkring forløbet. Han er desværre ikke lige så enig.

Han svarer at selv om banken – ubegrundet – har bedt min kone om at skrive under på aftalen, så har hun alligevel skrevet under, og vi har dermed givet banken frie hænder til at få dækket underskuddet hos hvem af os de havde lyst til…!

At banken enten i uvidenhed har misinformeret os eller med fuldt overlæg har snøret os til at indgå en aftale, sætter således både reglerne om ægtefællers særhæften og vores ægtepagt om særeje ud af kraft, hvilket er tankevækkende.

Min konklusion må alt andet lige være, at min bank enten er uvidende og inkompetent, eller med fuldt overlæg har taget os ved næsen. I mit tilfælde må det første være tilfældet, da banken, ud over et overtræksgebyr, intet har fået ud af det. Ud over at skabe frustration og irritation.

Ét er dog sikkert, og det er at min tillid til banken har nået bunden, hvilket jeg ikke vil afholde mig fra at fortælle dem.