#226672
Sus1975

Mange tak for svar morsdreng!

Blot nogle kommentarer/præciseringer:

”…en ægtefælle skal samtykke i pantsætning eller salg af en ejendom som ikke er særeje, hvis ejendommen tjener til familiens beboelse elle hvis en eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed er knyttet til ejendommen.”

Ejendommen var mit særeje, ejendommen tjente ikke til familiens beboelse, og erhvervsvirksomheden (udlejning af ejendommen) var alene min. Så dette var vi ikke omfattet af.

”Det kan derfor ikke udelukkes, at din ægtefælle kan have underskrevet købsaftalen og skødet i henhold til denne regel.”

Jeg går ud fra at du mener købsaftalen ifm. med mit salg af ejendommen. Men nej, min kone har ikke været medunderskriver på hverken købsaftalen eller skødet.

Jeg ved ikke hvad banken har tænkt, da de foretog deres fejlantagelser – mest nærliggende er det at tro at de slet ikke har tænkt…!

Nu ved jeg ikke hvordan banken vil kunne berigtige fejlene, da kontoen jo allerede ér oprettet i min kones navn, renterne vil blive indberettet til hende, og overtrækket på hendes konto og strafrenterne er også en realitet. Renterne kan vi frit overføre til mig, og jeg har selvfølgelig godtgjort min bedre halvdel det beløb, som banken uretmæssigt har trukket fra hende.

Jeg er blot interesseret i to ting:

1.
At banken erkender at det var en ugyldig begrundelse de kom med, da de påstod at min kone skulle underskrive aftalen, blot fordi vi var gift.

2.
At banken erkender at de uretmæssigt har søgt sig fyldestgjort for deres tilgodehavende hos min kone, og derved ikke har respekteret reglerne om ægtefællers særhæften for gæld.

Men af erfaring ved jeg at de sjældent erkender deres fejl. For nogen tid siden skulle jeg have forlænget en garantistillelse ifm. en opholdstilladelse. Bankrådgiveren holdt stædigt på at hun skulle have ”relevante dokumenter” fra kommunen eller Udlændingestyrelsen. Mens jeg forgæves forsøgte at overbevise bankrådgiveren om at processen startede hos hende. Trods Udlændingestyrelsens links til ”Vejledning til pengeinstitutternes forlængelse af garantistillelser”, så nægtede bankrådgiveren at foretage sig noget, og det endte med at jeg selv måtte udfylde papirerne (hvilket reelt var hendes job) og aflevere dem til hende. Banken præsterede derefter at lave eklatante fejl i garantistillelsen hele 2 gange; først 3. gang ramte de plet. En proces, der i andre banker sædvanligvis tager ½ time (incl. kaffe), tog hos min bank 2 måneder! Men en undskyldning eller erkendelse af at de havde taget fejl; det fik jeg aldrig.

Derfor er det rart at jeg nu ved hvor jeg skal starte en eventuel klage. Denne gang skal de ikke slippe så let!