#226592
morsdreng

Det er næppe bankens generelle eller officielle politik, at den ikke udleverer dankort til personer med udenlandsk statsborgerskab eller til personer, hvis eneste indkomst er SU.

Et dankort er IKKE et kreditkort og giver kun kortholderen adgang til at hæve de penge som står på kontoen. Bruger kortholder flere penge kan banken kun spærre kortet for fremtidig anvendelse og returnere de betalinger der overstiger de forskellige dækningsgrænser. Inden det kommer så vidt ER kontoen dog allerede gået i overtræk og det kan være grunden til at banken ikke vil give dig et dankort, især hvis du tidligere har haft ubevilget overtræk i banken.

Du kan prøve at kontakte bankens klageansvarlige for at høre, om det er bankens officielle politik ikke at udlevere dankort til personer på SU. Alternativt må du ansøge om et kort med dækningskontrol som ikke kan overtrækkes, eller finde dig en anden bank.