#104658
Anonym

Så vidt jeg kan se det, skulle der ikke ske så meget ved at i indbetaler dem på en pensionsops. og evt. hæver dem før tid, hvis det er det I beslutter jer for.

Eks.
I angiver, at I kan undvære 24.000 om året. Dette giver pga. skattefradrag i topskatten en indbetaling på en ratepension på ((24.000/41)*100) kr. 58.500.
Indestående skulle meget gerne kunne give et afkast på min. 5%, hvilket svarer til 2.925 det første år. Herfra skal så betales pensionsafkastskat på 15 %, hvilket giver et netto afkast første år på kr. 2.486.

Efter et år står der altså kr. 60.986 på pensionen. Vælger I at hæve opsparingen mod 60 % afgift til staten kommer der 24.395 kr. til udbetaling. I har altså tjent 395 kr, hvilket er meget meget lidt, men til gengæld har I heller ikke tabt på det, hvis I fortryder og hæver kontoen hurtigt efter. Fortsætter i med at indbetale på pensionen i en årrække giver manøvren et betydeligt bedre resultat.

Hele trikket går ud på, at I bruger “Statens penge” til at investere for og tjener afkastet for det.

Til sammenligning vil 24.000 kr. i frie midler med et afkast på 5 % og topskat give et årligt afkast på kr. 492, hvilket er deprimerende lidt.

Ovennævnte eksempel virker dig kun, hvis i kan indeholde indskudet på pensionen i jeres topskat.