Solidarisk hæftelse skyldes hverken at det er et realkreditlån eller at lånet er sikret ved pant i fast ejendom.

Den solidariske hæftelse er en gammel regel i dansk ret og opstår når der er flere end én som hæfter for gælden. Reglen kommer til udtryk i gældsbrevslovens § 2, stk. 1 hvorefter " Når et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederne forpligtet een for alle og alle for een, medmindre andet er aftalt." mens reglerne om debitorernes indbyrdes regres, fremgår af stk. 2. Den solidariske hæftelse gælder også, når der er flere der kautionere sammen (samkaution).

Solidarisk hæftelse giver erfaringsmæssig problemer, hvis gælden misligholdes eller når samlivet ophører, parterne skal skilles eller når den ejendom som parterne har købt i fællesskab sælges med tab. Får ejerne derimod et provenu i hånden efter salg af ejendommen eller har de solidarisk hæftende debitorer i øvrigt en positiv egenkapital, opstår der sjældent eller aldrig problemer. Er de solidarisk hæftende debitorer insolvente, må banken konstatere, at den solidariske hæftelse ofte viser sig at være årsagen til, at ingen af debitorerne “tør" begynde at afvikle på gælden af frygt for, at den anden part ikke kan eller vil deltage i afviklingen. I så fald er den solidariske hæftelse IKKE et plus for långiver, men et minus.

Der findes talrige indlæg om spørgsmålet på internettet, og fælles for de fleste er, at solidarisk hæftelse bør undgås, hvis det på nogen måde er muligt. Iflg. gældsbrevsloven KAN andet aftales, men det er alene långiver som afgør om man kan eller vil afvige fra grundreglen om solidarisk hæftelse. Iflg. Reakreditloven hæfter låntagerne både med det pantsatte og personligt overfor serien/kreditforeningen, hvorfor realkreditinstituttet næppe kan fravige udgangspunktet om den solidarisk hæftelse.