#226144
Anonym

Hej Michael,

Tak for det gode svar – det er netop af den årsag jeg skriver herinde. For at få nogle andres syn på sagen her et års tid efter.

Jeg mistede desværre mit arbejde kort efter pga. nedskæringer og har derfor været på dagpenge en periode. Samtidig mistede min daværende kæreste sin indtægt i over 3 måneder fordi han blev fanget i et hul imellem sygedagpenge og kontanthjælp, hvilket gjorde at jeg i den periode måtte betale hans regninger samt forbrug. Det kostede noget at skulle forsørge ham også i den periode – dette forhold er afsluttet og jeg er ansat et nyt og godt sted men derfor har jeg ikke haft mulighed for at lægge samme til side undervejs grundet de omstændigheder.

Vi bruger 1600 kr mit barn og jeg og det har vi gjort længe. Jeg gemmer bon’er og benytter mig altid af tilbudsaviser.

Jeg vil på baggrund af dit indlæg opdatere mit budget til 4500 kr/md. Jeg ved dog at det lån jeg eventuelt ville optage ville tage udgangspunkt i at mit barn og jeg som minimum har 7000,- i rådighedsbeløb og der vil derfor være dette beløb til overs efter faste udgifter er betalt. Så har vi i øvrigt ikke rejst i 10 år, så her er det altid bare en god ferie hjemme vi holder. Det har jeg altid gjort, så den post er billig:-)

Jeg bor til 4.000 kr/md så det er rigtig billigt. Og 2.000.000 er for højt sat. Indtil videre er jeg blevet tilbudt et andelslån på 1.300.000 og det burde man nu også kunne finde en 2v andelslejlighed for.

Jeg vil gerne sige tak for dine input og ønske dig en god weekend.

Med venlig hilsen Birgitte