#225956
morsdreng

Er det ikke slemt nok at I skal skilles? Du lægger nu yderligere op til, at jeres økonomi skal være sammenflettet i yderligere mange år, det er normalt ikke særligt anbefalelsesværdigt og da slet ikke, når det ser ud til, at du regner med at du skal fortsætte med at være med til at betale på gælden i et hus som du ikke længere bor i.

Det bedste råd er, at I også får bragt en ende på “sammenblandingen" ad jeres økonomiske forhold når I nu har valgt at gå fra hinanden. Når ingen af parterne har mulighed for at overtage huset alene, vil det normalt betyde, at I sælger huset og starter på en frisk hver for sig andet steds. Men det er måske slet ikke muligt at sælge huset og komme fra det uden gæld?

Selv hvis I kommer fra huset med en fælles gæld vil dette være at foretrække i forhold til dine planer, hvor du mange år ud i fremtiden er medejer og -hæfter på gælden i et hus som du ikke længere bor i indtil din ex. finder en anden sponsor til huset. At du ligefrem regner med, at din ex. kones eventuelle fremtidige samlever skal redde dig ud af kniben er forbavsende.

Søg sagkyndig bistand, det har du brug for. Talt med banken, for det er alene den der afgør om din kone kan overtage huset alene og om man vil frigive dig som meddebitor.