#225544
morsdreng

Det har sandsynligheden imod sig, at en bank nægter at udbetale fra en kundes konto, uden at angive nogen som helst grund og det lyder endnu mere usandsynligt og mærkeligt, at trådstarter nu oplyser, at bankens klageansvarlige har fastholdt spærringen med 2 begrundelser, som trådstarter ikke ønsker at delagtiggøre andre i.

At give en debattør adgang til sine personlige oplysninger, kontonumre m.m. med henblik på, at den pågældende skal varetage spørgerens interesser overfor banken, kan kun frarådes, og kan sammenlignes med phishing, hvor godtroende internetbrugere narres til at oplyse deres brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger.

Ingen seriøse personer kan eller vil hjælpe dig når du nu tydeligvis ikke ønsker at lægge kortene på bordet og det bør også gælde for Peter Holm Larsens vedkommende.