Det er mystisk at skrive, at “man jo helt glemmer risiko", når hele tråden handler om risiko, og der stort set står risiko i hver anden sætning. Det er også forkert antaget, at “sidemanden klandres", i hvert fald for mit vedkommende. Det gør jeg absolut ikke, og jeg er helt med på, at det er en gratis omgang at løbe risici på andres vegne. Synspunkter fremføres, og der diskuteres, det er noget helt andet, selvom jeg godt ved, at der efterhånden ikke rigtig skelnes mellem de to ting længere.

Til gengæld rigtig gode betragtninger om at se på helheden i ens økonomi, ABD. Jeg kan kun erklære mig enig.

Jeg studser over, at ingen vil løfte et øjenbryn over lønmodtagerparret, der sidder i en 3,3 mill bolig med 80% flekslån, 15% banklån og 5% friværdi (udbetaling). Ingen snakker om den betydelig investering, man har gjort for lånte penge.

Til gengæld, når en mand med direktørløn og stort månedligt overskud, der overvejer at gå på pension som 62-årig, fordi han har råd (are you watching, topskattebasser?), foreslås at sætte sig i sin 3,3 mill bolig med ca 1,3 mill fastforrentet lån, 2 mill friværdi og 1 mill ikke nærmere specificerede investeringer, så bringes følgende overbevisende argumentation på bane:
“Investeringer er ikke 100% sikre"
“Et stort vvs-firma er før gået konkurs"
“Man skal ikke investere for lånte penge".

Den menneskelige psykologi omkring økonomi er forunderlig.