Den vigtigste underskrift på et gældsbrev er debitors/låntagers underskrift, idet dette er en forudsætning at gælden kan bevises og sagen i givet fald indbringes for fogedretten, hvis betaling måtte udeblive. Når koncepterne til rentefri eller lavt forrentede familielån også indeholder långivers underskrift, er det sandsynligvis for at kunne bevise den lave rente eller rentefriheden. Andre gældsbreve, herunder lån i pengeinstitutter indeholder kun debitors/låntagers underskrift.

Før den digitale tinglysning blev indført var det et lovkrav, at pantebreve, skøder m.m. var underskrevet af 2 vitterlighedsvidner, som bevidnede ægte underskrift, dateringens rigtighed og at underskriveren er myndig. Det er derimod IKKE et lovkrav om vitterlighedsvidner på gældsbreve, men det er en god ide for det tilfælde, at skyldneren bestrider at det er ham der har skrevet under, og det sker faktisk en gang i mellem og kan føre til, at fogedretten afviser sagen, hvorefter kreditor må anlægge en civil retssag for at bevise sit krav, hvilket koster både tid og penge.

Vil man være på den sikre side, bør både långiver og debitor/låntager underskrive gældsbrevet og der bør som minimum være 2 vitterlighedsvidner der bevidner debitors/låntagers underskrift, dateringens rigtighed og at underskriveren er myndig.