#225276
morsdreng

http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Penge-og-oekonomi/Betalingskort-og-ehandel/Betalingskort-og-faste-automatiske-haevninger?tc=DACD9AD26EF64AE593C6A9118E5DFFCC

Du kan læse mere om emnet på ovennævnte link. Det drejer sig IKKE om almindelig anvendelse af kreditkortet og dermed heller ikke om den form for misbrug der kan opstå i denne forbindelse,, men om en form for “betalings-Service", hvor modtageren på baggrund af din oplysning af kortnummer, kan trække dine løbende betalinger til den pågældende.

Forbrugerombudsmanden er IKKE særlig begejstret for løsningen, for det er langt mere “bøvlet" end i Betalings-Service at få afvist eller tilbageført en betaling. I betalingsservice kan du via din netbank afmelde en betaling og afvise denne indtil den 7. i betalingsmåneden – også selv om den er betalt den 1. Ved fast kortbetaling skal du kontakte modtageren om sletning og anmode denne om at tilbageføre en allerede foretagen betaling som du ikke kan godkende. Først hvis dette ikke sker, kan du kontakte dit pengeinstitut angående tilbageførsel af beløbet.

Firmaerne benytter løsningen fordi den er billigere for dem end Betalings-Service. Hvis din kreditor benytter fast automatisk kortbetaling i stedet for Betalings-Service har du reelt intet andet valg end at finde en anden kreditor/leverandør, hvor du kan betale via Betalings-Service.