#224522
Mumsen

Hej thsv.
Tak fordi du tog dig tid til at svare!
Jeg har godt læst mig frem til at man bestemt skal kigge sig godt for, når man leder efter andelsbolig – både i forhold til hvor meget andelsforeningen har af gæld, hvilke lån (typer) de har, osv. Og har også en fornemmelse af at det er godt at “kende nogen der kender nogen", når man leder efter andel.

Jeg forstår hvad du mener, når du siger at jeg jo heller ikke får noget opsparet ved boligafgift og ydelse på lån. Men jeg havde måske forestillet mig, at det kunne være muligt at finde en andel (hvis man leder længe nok!), hvor boligafgiften ikke var så høj.

Ydermere, forestiller jeg mig at man måske kan få en god aftale med banken, hvis man kan lægge 150.000 (125.000 i arv, plus opsparing), i udbetaling. Tror du at jeg har ret her?

Hmm, ja der skal regnes mere på det, men det er jo selvfølgelig også svært når jeg ikke har snakket med banken endnu.

Boligstøtte glemte jeg at medregne – vi får pt. ca. 1000 kr. i boligstøtte. Men tak for tippet ellers! 🙂