#223884
Jyden

Hej hundemanden
Om de accepterer at kreditkontoen er i plus ved jeg ikke, men de opgør kontoen hver måned omkring den 15. og der kommer lynhurtigt en mail om at din opgørelse og et indbetalingskort ligger på din Bank Norwegian side, så du har altså ca. 14 dage til at udligne det der er trukket så der ikke løber renter på.

Til dit tidligere indlæg kan jeg efter mine bedste praktiske erfaringer sige at på nuværende tidspunkt finder jeg det vil være nemmere at lave en liste over hvem der tager kort gebyr på dette kort, da det er noget helt særligt der ikke passer ind i de opslag der er i butikkerne og på deres netsider om gebyrer. Som tidligere oplyst har jeg ind til dato kun betalt gebyr i fysiske butikker i Kop og Kande. Selv jeres dejlige isbar Nivi i Søndervig tager ikke gebyr ved køb af en god is. På netbutikker og det der sidestilles hermed (automatsalg) skal man lige følge med i hvad de tager i gebyr.
Nu ved jeg ikke om det er fra Billund dine ture med Norwegian går fra, men i givet fald er der et mindre gebyr i parkeringsanlægget. For en parkeringsbetaling på 320 kr. betalte jeg der 0,88 kr. i kreditkortgebyr. (Ved betaling for morgenmaden i Lagkagehuset i Billund lufthavn var der heller ikke kortgebyr.) I parkeringsautomaten ved Himmelbjerget var gebyret derimod himmelhøjt godt 2 kr. for en betaling på 10 kr. for parkering.

Jeg oplyste dig i en anden tråd om tips på andre hjemmesider. Min erfaring er at det tips der er på Finalcall om kortet ikke holder vand, og det ville næsten også være for godt til at være sandt, så det glemmer jeg.

Er i øvrigt enig med dig i at vi skal udveksle erfaringer for det er den eneste måde vi får at vide hvad der foregår i praksis ude i samfundet om hvor der er lidt tjene og gøre en god handel.
Jeg ser frem til at høre om dine erfaringer med brug af kortet når du får det.

Dine Cashpoints er i dag personlige og når vores bedre halvdel eller lignende er med så trækker de vist ikke fra på regningen når de er med – selvom de optjener point ved flyvningen. I følge oplysninger på Finalcall forleden dag arbejder både SAS og Norwegian på det område med en slags familiekonto.