#222412
thsv

Nej, det bliver også for dyrt, vælg 2% med afdrag i stedet og accepter at banklånet løber lidt længere.
Tillægget for afdragsfrihed skal jo betales på hele RK-lånet og udgør minimum 15% af det sparede afdrag, hvortil kommer den dårligere kurs på obligationen (1,4 point).
Givet at du afdrager banklånet på 5 år ved 2% afdragsfri, der kræver en mdl. nettoydelse på 4.300 kr stigende til lidt over 4.400 kr om 5 år vil din restgæld om 5 år være på 941.000 kr, mens du ved at afdrage på begge lån kun vil have en gæld på 917.524 kr
Efter 10 år med lidt lavere netto i år 6 til 10 på 4.860 rimeligt stabil formindskes forskellen noget, nemlig 788.361 kr ved afdragsfri mod 771.586 kr ved at afdrage på begge lån løbende, men ved den sidste konstruktion vil du uden tvivl fortsætte med den højere ydelse du har vænnet dig til (1.200 kr mdl. på banklånet), så du reelt opnår bankrenten i rente på yderligere opsparing.
Mine beregninger er foretaget under forudsætning af samme nettoydelse kvartal efter kvartal for sammenligningens skyld.

Har du råd til højere mdl. ydelse vil modellen med at afdrage på begge lån være endnu mere fordelagtig.

Hør banken om muligheden for at få banklånet som prioritetslån, da dit indestående så forrentes med samme rente som du betaler. Ligesom ved en kassekredit.

Hvilken rente tilbyder banken dig på banklånet?