#221484
morsdreng

Enhver kan på http://www.nemid.dk afmelde eller slette sin NEM-konto, men trods dette mener Finanstilsynet, at et PI kan nægte at oprette en NEM-konto, hvis personen allerede har en sådan i forvejen.

Trods dette et Finanstilsynets eneste eksempel på, at et PI kan nægte at oprette en NEM-konto, tilfældet hvor kunden har været truende eller har opført sig uhensigtsmæssigt i banken, og dette selv om situationen med en eksisterende NEM-konto vil være den mest forekommende. Jeg har haft en længere korrespondance med en fuldmægtig i Finanstilsynet, som tydeligvis aldrig havde været ude i de virkelige liv, ikke var bekendt med, at kunden selv kunne afmelde sin NEM-konto og som ikke kunne forklare, hvordan en kunde kan få en NEM-konto med overtræk til at udgå, hvis den pågældende er ude af stand til at indfri overtrækket.

At Finanstilsynet fastholder, at et PI IKKE er forpligtet til at oprette en NEM-konto fordi personen har en sådan konto i forvejen, når personen til enhver tid kan slette/afmelde sin NEM-konto savner enhver fornuft og tangerer bevidst chikane. At man så oven i købet ikke fremfører situationen som et eksempel på, hvor et PI ikke er forpligtet til at oprette en NEM-konto, kan kun undre, og vil aldrig blive accepteret af Forbrugerombudsmanden, hvis der havde været tale om en erhvervsdrivende virksomhed.

Når kontohaver til enhver tid kan afmelde/framelde en given konto som sin NEM-konto, tjener det intet formål at fremføre, at en PI kun er forpligtet til at oprette en NEM-konto, hvis kunden ikke allerede har en sådan i forvejen.