Hej Mie,

Det er i princippet rigtigt at man ikke har behov for kreditorbeskyttelse, blot fordi man ikke har nogen gæld men i praksis noget vrøvl.

Det er jo netop sikkerheden i at opnår kreditorbeskyttelsen der er alfa og mega.

Enhver person kan altid risikere pludselig at så i en situation hvor man kan blive insolvent eller komme i dyb gæld.

Jeg vil gerne nævne 5 faktiske eksempler på hvor en personer der er mig bekendt er blevet forgældet “mere eller mindre" ved et uheld, så at sige (og hvor en kreditorbeskyttelse ville have kunne gavne personen).

Jeg skal, fremhæve, at jeg ikke moralsk eller på anden vis har forholdt mig til, og en kreditorbeskyttelse kan synes moralsk korrekt i disse 5 sager.

1) En person glemmer at betalt for bilforsikringen i en længere periode og havarere i bilen og lavet betydelig skade på fremmed. Personen bliver kendt erstatningspligtigt over for forsikringsselskabet.
2) En person bliver dømt for uforsvarlig kørsel i bil som forårsager et 2 personer omkommer i forbindelse med trafikulykken. De efterladte anlægger retssag mod skadevolder og bliver kendt erstatningspligtig.
3) En person renoverer sin ejendom og får ikke afstivet konstruktionen korrekt, som medføre, at ejendommen delvis kollapser, og bliver efterfølgende at myndighederne pålagt at lade ejendommen nedrive. Långiver opsiger personen lån med pant i fastejendom, som herefter må sætte grunden til salg og realisere et betydeligt tab, som gør personen insolvent.
4) En person driver videresalg en nogle varer, som viser sig at være behæftet med alvorlige fejl, som medfører at køberne opnår ret til at returnere. Personen har ikke mulighed for rette kravet mod sin leverandør som er gået konkurs. Personen bliver pligtig til at tilbagebetale 0,6 mio. kr. med tillæg af procesrente og sagsomkostninger i alt 1,1 mio. kr.
5) I forbindelse med personens køb af en bolig, konstaterer personen væsentlige mangler ved ejendommen, som medføre udbedringsomkostninger for ca. 350.000 kr. En efterfølgende retssag vinder personen i byretten men taber i landsretten og bliver dømt til at betale modpartens sagsomkostninger mv. i alt 190.000 kr., samt sagens omkostninger på 85.000 kr. Udbedringsomkostninger samt de samlede sagsomkostninger gør personen insolvent.

Havde de fået en forsikring udbetalt 1 år før og sammenblandet disse med deres øvrige økonomi, havde forsikringssummen også gået til at fyldestgøre kreditorer.

Eksemplerne viser, at man i livet kan risikere “mere eller mindre" planlangt at havne i betydelig gæld.

Moralsk kan man sagtens mene, at de i alle 5 eksempler ville havde været mest rimeligt at personen, havde fyldestgjort alle sine kreditorer. Men det er en helt anden historie som andre må vurdere på.