#220652
Emerpus

Hvad betyder mest for dig? Sikkerhed eller lavest ydelse her og nu? Det kommer som altid an på din tidshorisont, eventuelle forventninger til renteudviklingen og hvad du lægger mest vægt på.

Jeg er i øvrigt ikke enig i, at rådgivning fra udbyderen pr. definition er værdiløs fordi den ikke er uvildig, men min erfaring er at kvaliteten af rådgivningen kan svinge meget afhængigt af den rådgiver man taler med, uanset hvilken udbyder man har. Nogle er meget kompetente, andre ved skræmmende lidt om det de rådgiver om.
Det samme gælder uvildige rådgivere, der findes også grelle eksempler imellem, især skal du være på vagt hvis du betaler for ydelsen hver gang du omlægger lån og ikke på timebasis.
Mht. uvildighed har du dog ret i, at udbyderne i reglen rådgiver ud fra de produkter de selv kan tilbyde, det hører ikke overraskende til sjældenhederne, at man bliver anbefalet konkurrentens produkter, men derfor kan rådgivningen jo overordnet godt være i orden.