Et forsikringsselskab lever at af sælge tryghed og ofte skabe behov for en tryghed der slet ikke er behov for. Sagt med andre ord: Når man taler med en assurandør vil han forsøge at sælge dig så meget som overhovedet muligt.

Det man skal gøre i stedet er, at gøre sig sine behov klart og særligt undgå overforsikring. Man skal dække sig ind med forsikringer dér hvor man ikke selv kan bære risikoen selv. De færreste kan håndtere økonomisk hvis huset brænder ned, det bliver ribbet for indbo af tyve eller bilen bliver totalskadet, men man kan sagtens klare sig uden alt det andet tillægsgejl selskaberne forsøger at sælge. Eksempelvis bør man se meget kritisk på disse forsikringsdækninger (nævner et lille udvalg – der er flere):

Pludselig skade (indbo)
Årsrejseforsikringer (kræver typisk mindst 2-3 årlige rejser hvert år før det er en god idé)
Udvidet elektronikdækninger (der er en voldsom afskrivning af elektronik på meget kort tid)
Sygesikringen Danmark (giver tilskud til alverdens ting, men alle tilskud er små og kan sagtens håndteres i en normal økonomi)

Man skal undgå at se forsikringer som et væddemål. Det handler IKKE om at man tror at man kan hente mere ud end man betaler ind, men derimod om at afdække de risici man vitterligt ikke kan håndtere selv økonomisk som nævnt tidligere. At man aldrig får behov for brandforsikringen på sit hus er underordnet for man kan ikke klare en udgift på måske 3-3½ mio af en opsparing. Man har også et seriøst problem hvis man mister erhvervsevnen som 35-årig. Derimod kan man fint håndtere hvis man skulle være så uheldig at sætte sig på sine briller, tabe iPad’en så den går i stykker, vaskemaskinen bryder sammen, bagagen bliver forsinket på rejsen osv osv.