Tak for det gode svar, thsv. Jeg prøver at forstå hvad du skriver.

Til det første: “De teoretiske værktøjer duer ikke til at estimere kursgevinst på realkreditobligationer ved rentestigninger, da kursen kun falder ca. 7 point ved en rentestigning på 1 procent."

Hvorfor mener du ikke teoretiske værktøjer dur når kursfaldet er lavt? I alle fald var det nu faktisk præcist tommelfingerregler som det du skriver der som jeg søgte. Er det baseret på historisk data? Og holder det (nogenlunde) uanset hvad kuponrenten for obligationslånet er? Mere præcist, kan jeg forvente, at, rundt regnet, så er et 30 års, 3% lån, kurs 98, købt i dag faldet til kurs 84, hvis den lange rente stiger med 2% indenfor få år?

Har du på samme måde en idé om hvor meget renten stiger ved at løbetiden langsomt udløber? Altså fx hvis de 2% stigning foregår henover 10 år, så er der kun 20 år tilbage på 3%-lånet så kursen er ikke 84 men måske… 90? Jeg har ingen idé, så ethvert fingerpeg er hjælpsomt 🙂

Du skriver bagefter at “det fastforrentede lån havde været klart billigst siden F1-lånene blev indført". Jeg forstår vist ikke helt hvad du mener her. Mener du at i gennemsnit over de sidste år (jeg ved ikke hvornår F1 blev indført), så havde det været bedst i hele perioden at sidde med fastforrentet, uanset hvornår dette oprindeligt blev optaget, men bare så længe man løbende havde omlagt lånet? Det er *meget* interessant, hvis det forholder sig sådan – og ret overraskende for mig, taget i betragtning hvor stor forskel der er i rente-niveauet mellem flex og fast de sidste par år.

Ja, du har helt ret i at det ægte grusomme naturligvis ville være
fattig-firserne tilbage 😉 Jeg var ikun en ung purk dengang og sad ikke med
store lån, men de historiske data er jo ret skræmmende. Jeg tænker at en sådan,
forhåbentlig ret usandsynlig, situation ikke ville ramme på een gang, men give
så meget varsel, at vi ville omlægge til obligationslån mens renten var på vej
op.

Hilsen jsrn