#219658
Anonym

Mathlian,
Normalt har du fuldstændig ret. Men åbenbart ikke i mit tilfælde. Hvis man er almindelig lønmodtager og vil låne i fast ejendom (med sikkerhed i netop fast ejendom), kan man normalt låne til en variabel rente på 2,5-3 %, og din økonomi svarer til lånets størrelse – desuagtet der er fuld sikkerhed for pengene.

Ja, ejeren af selskabet er mindreårig og dermed ikke tegningsberettiget. Det er direktøren (undertegnede).

Men det, jeg finder mest tåbeligt, er det faktum at et par ubehæftede ejendomme, der har en markedsværdi på ca. 4,0 mio. ikke engang kunne udløse en belåning på bare kr. 550.000 uden en hulens masse bøvl. HVORI består risikoen??

Åh fortæl mig ikke om al den hvidvaskning. Bankerne og myndighederne har fat i de forkerte mennesker! Det selskab, jeg driver, er så transparent, så selv vandet i din vandhane er mere grumset end den dokumentation vi har for pengene i selskabet 🙂

Jeg tror snydepelsene generelt går uden om bankerne, hvis de vil have hvidvasket pengene. Hver anden gang jeg indsætter ca. kr. 10.000 kontant, bliver jeg adspurgt, hvor jeg har pengene fra! Og det er ikke fordi jeg indsætter et sådan beløb hver dag 🙂 At læse ud fra medierne går svindlerne snarere til vekselbureau’erne!

Nå men, case closed. Jeg har optaget lån via en form for crowd funding. Det er hverken Lendino (kunne ikke engang oprette mig som bruger via deres elektroniske system på nettet!), ej heller Flex Funding, der umiddelbart virkede langt mere professionelle end Lendino, men alligevel alt for tunge i deres arbejdsgang, hvorfor jeg valgte dem fra. Jeg betaler en dyr rente det tredje sted, men alligevel lidt bedre end de to nævnte. Forhåbentlig er der blot tale om en overgangsperiode til færdiggørelse af et hus med henblik på videresalg 🙂